Sommerdag på Hindsgavl

Vi kan næsten ikke komme tættere på livet denne sommerdag i 1820 på Hindsgavl. Den naive og ufærdige tegning viser, at kunstneren et øjeblik har ladet sig rive med af sceneriet – de to piger med en blomsterkrans.

Kunstneren har holdt pause fra sit pligtarbejde, der bestod i at portrættere selve herregården og dens omgivelser. Det er den selvlærte og på den tid ugifte Niels Ringe (1791-1854), der på sin færden rundt på Fyn for at afbilde historiske emner, nu er nået til Hindsgavl. Han arbejder for historikeren Vedel-Simonsen på Elvedgård.

Vi kender de færdige resultater: hovedbygningen set fra gårdspladsen og fra Fænø samt en række tegninger fra parken. Der er tale om lidt stive og troskyldige værker, hvor han af al magt har bestræbt sig på præcist at dokumentere virkeligheden.

Derfor er tegningen her så befriende ligetil og menneskelig. Ringe har holdt fri fra lineal, opmålinger og perspektiv. Som vanligt har han gjort sig notater om farverne, da det måske har været hans hensigt at lave en gouache som vintersyssel – måske til glæde for pigerne og måske som tak for husly til forældrene: “Den ældre Frøkens Kjole mellemblaa med sort Bælte og hvid gjennemsigtig Krave og Frese (flæse?). – Karmosinrød Kjole og hvid Krave.”

Vi kender de to frøkener. Den ældste er Karen Julie født den 21. september 1814 og lillesøster Caroline Amalie født den 30. december 1818. Forældrene blev gift ganske unge i 1813: Niels Basse Fønss 20 år og Louise Wedel-Heinen 17 år. Han havde arvet Hindsgavl efter sin faster, den barnløse Karen Basse Fønss, der døde i 1808.

Som nygifte har de haft nok at se til, da Danmark dengang var i krig på Napoleons side. Hindsgavl kom til at spille en hovedrolle januar 1814. Her opslog Frederik 6. sit hovedkvarter og her måtte han indvillige i afståelsen af Norge til Sverige ved den bitre Kieler-fred.