Hindsgavl ramt af lynet

Tidlig morgen den 2. oktober 1858 gik det løs over Hindsgavl. Et voldsomt tordenvejr med lyn ramte de dengang stråtækte avlsbygninger. Efter sigende ramte lynet den store lade og i løbet af få timer laden og de øvrige længer brændt ned til grunden. Det kunne være gået helt galt, hvis ilden for alvor havde fået fat i slottet og dets fløje, hvilket var lige ved at ske. Man skal nemlig huske på, at avlslængerne, der i øvrigt var af bindingsværk sluttede helt sammen med slottets teglhængte sidefløje, der rummede mejeri og forvalterbolig.

Heldigvis medførte branden ikke tab af menneskeliv. Men forvalter Jacobsen fik hænderne alvorligt forbrændte. Alle kreaturerne reddedes ud. Dog indebrændte tre jagthunde. Byens brandkorps og sprøjter var hurtigt til stede sammen med de omliggende sognes slukningsredskaber.

Den opmærksomme gæst vil se, at der på røde murstenslængers gavle ind mod slottet er anbragt godsejerparrets initialer og årstallet 1859. Klog af skade rykkede man så at sige hele avlsgården fri af hovedbygningens kompleks for dermed at forebygge en brands lette adgang. Når man erfarer, at slottet er opført 1784 og undrer sig over, at avlsgården er fra en senere tid, så er den store ildebrand 1858 forklaringen.

Noget andet er, at der Sankt Hans Aftensdag 1977 på ny opstod en omfattende brand på avlsgården. Det medførte, at man ved genopførelse lagde tegl på tagene i stedet for strå. Hidtil havde man ellers benævnt taget på den store lade for Nordens største stråtag.