Skibe og skippere i Middelfart 1787

Middelfarts største købmand, postmester Brandt lod et nyt skibe løbe af stablen samme dag som kammerherreparret Adeler flyttede ind på deres nyopførte Hindsgavl. Med sit ny skib sejlede Brandt med selskab på hyldestbesøg hos Adelers. Vi er i året 1786. Postmesteren havde sin store købmandsgård lige inden for byporten på Algades nordside, der hvor Middelfart Sparekasse nu rejser sig. Han var tillige byens største reder i 1787 med hele tre skibe: briggen ”Solen”, galeasen ”Maren Brandt” og jagten ”De fem Brødre”.

Hans nabo købmand Schultz ejede kun en jagt ”Maria”. Et par huse længere fremme på samme side boede købmand Gjeding, der havde to skibe: galeasen ”St. Johannes” og jagten ”Margrete Birgit”. Købmand Nielsen overfor postmester Brandt var ejer af jagten ”Håbet”. Skipper Mikkelsen Lund i Smedegade havde egen jagt ”Die Gelassenheit” og i Knorregade havde avlsbruger og handelsmand Hansen jagten ”Mette Chatrina”.

Alt i alt havde købstaden 9 hjemmehørende skibe hver med besætninger på 2-5 mand alt efter skibets størrelse. Skipperne og styrmændene boede mestendels i bag- og smågaderne: Søndergade, Knorregade og Smedegade. Langt størsteparten af skibene gik i 1787 til Drammen i Norge med kornvarer og returnerede med trævarer. Der var også enkelte afstikkere til København, Lübeck og Gøteborg. Skibene gjorde i alt 35 rejser det år.

Byen havde dengang endnu ikke en havn (den kom først 1837). Man havde Storebro for enden af Brogade og Lillebro ud for Torvet. Skibene lå i vinterhavn syd for Fænø.

Middelfart udnyttede således på bedste vis sin gode beliggenhed med adgang til søen og med et af landets mest frugtbare herreder som opland. Det er ikke overraskende, at byens våben dengang bar et skib og kirken var viet til de søfarendes helgen Sankt Nikolaj.

Illustration: Byvåbnet over indgang til det gamle råd- og tinghus i Algade 6.