Skanserne på Fænø Kalv.

Året rundt kommer jeg ned gennem skoven til engen ved Hindsgavl Gl. Slot. Her åbner sig den allerskønneste udsigt horisonten rundt. Og ret for dukker den lille ø, Fænø Kalv op. Den kan godt afhængig af lyset minde lidt om en panserkrydser på vej gennem bæltet. Kig bare på det første billede.

Der er dog slet ikke et krigsskib, men derimod en fredet naturperle omflydt af salte strømme. Jeg har været så heldig et par gange i mit liv at blive sejlet dertil. Det tager ikke lang tid til at gå den lille ø rundt. Der er ingen huse. Her bor ingen. Besøgende må overnatte i telt eller sovepose et døgn, hvis man følger ejerens fornuftige og naturhensynsfulde bestemmelser. Det skulle falde let, da vi alle er ejere gennem vort medlemskab af vores egen statslige naturstyrelse.

De har gennem århundrederne ikke boet nogen fast på den bitte ø. Når man lige undtager uldne får. Soldater har midlertidigt haft ophold her. De har bygget omfattende skanseanlæg øen rundt. Op og ned bølger voldene. Man hører tit om volde fra svenskekrigens tid. Det var dengang i 1658, hvor de gik over isen fra Hejlsminde via Brandsø til Wedellsborg. Op mod 10.000 mand med svenskekongen Carl Gustav i spidsen. Han sendte en afdeling soldater mod Hindsgavl, som blev besat og befæstet. Selv fortsatte han færden mod øst og belejrede længe og forgæves København.

Ofte lyder det, at det er rester af svenske skanser, der stadig mærkes tydeligt på Fænø Kalv. Men det kan sagtens modsiges. Hvorfor skulle svenskerne, der lå godt på den fynske side og ikke mindst på Hindsgavl, anbringe soldater på den øde ø? Man må snarere tænke, at det var svenskernes fjender, der byggede de skanser.

Efterhånden blev danskerne støttet af deres allierede stærkere. Et par gange tog de allierede tilløb til at fordrive svenskerne fra Hindsgavl. I sommeren 1659 samlede de flere tusind mand på Stenderupkysten og fik med støtte af danske og hollandske orlogsskibe sat soldaterne over til Fænø. Herfra blev deres videre overgang stoppet af svenskerne og deres kanoner. Anden gang invaderede man i småbåde fra Snoghøj til Kongebro. Det lykkedes. Svenskerne blev fordrevet fra Hindsgavl mod øst og tabte siden stort på Østfyn.

Og så kan vi vende tilbage til skanserne på Fænø Kalv. Da man forsøgte den første allierede invasion fra Stenderup og Fænø, frygtede man, at den svenske flåde, der ventede på vind i Kattegat, skulle nå frem og forpurre invasionen. Svenskerne nåede kun til Stribodde. Det var i den forbindelse man satte soldater i land på Fænø Kalv og byggede skanser, så man bekvemt fra en position i bæltet kunne beskyde de svenske orlogsskibe. Skanserne er placeret øen rundt. Skulle de svenske skibe komme nordfra kunne man beskyde dem og ligeså om de kom sydfra. Der var vindstille og svenskerne nåede ikke frem med deres flåde. Et større søslag ud for Hindsgavl blev undgået. Så nok har vi skanser fra svenskekrigens tid på Fænø Kalv, men det er såmænd danske skanser. På Fænøs vestlige pynt anlagdes også en skanse.

Megen historie handler om krigstider. Trist nok. Men Fænø Kalv har haft fredelige stunder. Det kan man glæde sig over på det sidste billede.