Sindssygehospitalets træer

Sindssygehospitalet i Middelfart blev taget i brug i 1888. Da ankom nogle af de første patienter i hestevogn fra de udtjente bygninger i det gamle Gråbrødrehospital i Odense, hvor man siden reformationen blandt andre havde taget sig af sindssyge personer. De ankom dengang til et stort og moderne hospital. I dag er de psykiatriske patienter igen kommet i tidssvarende bygninger i en ny afdeling på Østre Hougvej.

Der summer nu af et helt andet liv i det gamle sindssygehospitals solide og smukke bygninger med gule mursten og sorte skifertage. Betagende er den store park. Det skyldes ikke mindst de store enligt stående træer, der er vokset bygningerne over hovedet og som giver et levende samspil med arkitekturen. Udenfor de travle hverdage med masser af parkerede biler, kan man især nyde parken og roen.

Hospitalets bygninger og park er fra start projekteret som helhed. Arkitekten var den erfarne Vilhelm Petersen og anlægsgartneren Johannes Rafn. Der blev antaget en dygtig gartner. Det var hans opgave sammen med de mest duelige patienter at skabe køkkenhaver, frugthaver, prydhaver og park. Hovedvejene fra porten til kvindesiden og til mandesiden var udformet som lindeallér. De er væk på nær et par mægtige eksemplarer nær hovedindkørslen.

Imponerende er også klyngerne af østrigsk bjergfyr i begge sider ved den sydlige tværgående vej. Oprindelig var de plantet udenfor de cellegårde, der var lukket af høje mure for at tilbageholde de mest urolige patienter. Disse cellegårde forsvandt med nye behandlingsformer, men de fantastiske fyrretræer står tilbage. De har vel oprindelig haft til formål som stedsegrønne træer at mildne indtrykket af cellegårdenes mure ud til vejen.

Overlægens store have bag hovedbygningen med spiret ned mod Lillebælt er næsten forsvundet. Tilbage står en kæmpe troldeagtig magnolie. Ellers er der en vidtstrakt plæne fra med et flot kig til Lillebælt. Der står i parken foran og bag bygningerne stadig mange træer, der blev plantet, dengang hospitalet blev taget i brug. De er rige og smukke kulturhistoriske levn. Der er en mangfoldighed af interessante træer. Det er der mange, der nyder.