Sigfred Pedersen og julen

Sigfred var vist mest til forår og sommer. I alt fald når han digtede. Jeg har ikke fundet en vise om julen. Men jeg kan jo have overset noget? Men ad omveje fandt jeg alligevel en artikel fra hans travle skrivemaskine, der handler om jul og om Grønland samt et alvorsfuldt juledigt. Ovenikøbet i et rigtigt juleblad ”Fynsk Jul 1960”. Først artiklen med overskriften ”Julestemning ved midsommertid. Mindelser fra en Grønlandsrejse” med fotografier af Jette Bang.

Han er på rejse til Grønland sammen med et ikke nærmere beskrevet selskab. Han undslipper helst de officielle sammenkomster og begiver sig på egen opdagerfærd rundt i bygderne for at møde grønlænderne. Han beretter i artiklen, at han kommer til en fattig tørvehytte, hvor en lille pige ligger syg, mens moderen pusler i hytten. På trods af den triste og fattige situation får han talt med pigen, der har nogle gamle udklip fra et ugeblad om jul i Danmark på væggen. Sigfred fortæller hende om dansk jul hjemme hos ham selv og hans to piger Lærke og Vibe. Han lover at sende hende en dukke, når han kommer hjem. En ganske rørende historie om et møde mellem det fattige Grønland og det rige Danmark.

I samme blad har Sigfred Pedersen digtet ”En Juleløs”. Jeg gengiver det i fuld længde.

Kom, min lille søde kone,

kom, I kære små kanutter,

syng og swing til grammofonen,

rundt i ring skal dansen gå.

Mormor slår koket med halen,

farfar overstadig humper.

Som en ulveflok om bålet

går om træet vore små.

Børn og gamle lukker ringen,

selve evighedens kæde,

trende slægtled om et lyshav

hånd i hånd, en livets pagt.

Gammelkloge unger smittes

af de voksnes uskylds-glæde,

og de yngstes øjne glipper:

– Hvilken dårskab, hvilken pragt!

Jul i hjertet, jul i hjemmet,

jul i alle børnehaver,

jul i jul ihele landet,

juli køb og jul i salg!

Jul i alle strøgbutikker,

Jul i alle børnemaver,

– Julen er skam ikke kræsen

i sit prpaganda-valg!

Selv hedenskabets trolde,

antikristent pak os gækker,

majes ud til nissefesten:

Glimmer, papmaché og vat.

Nu er alle med i ringen,

Ingen svigter julens rækker.

Gåsen kåres til symbolet.

den kan samle os i nat!

Å I onkler, å I tanter,

julestemningsfabrikanter,

julestemningsspekulanter,

kæmp for alt hvad I kært!

Trolde nisser. Nisser trolder,

juleøl og juleboller

proppes i hver ussel tolder,

da er livet ej så svært.

Men en pjaltet hyrde knæler

ydmygt for en krybbes under.

Ingen plads der var i staden,

kvinden sulted, barnet frøs.

I hvert herberg hersker travlhed,

alt er fest og fryd og glæde.

Gudskelov den Lille blunder,

Ellers var han juleløs!

Julen er alvor lyder Sigfreds kritiske stemme.