Pælespærring i Gamborg Fjord

Hvor ville jeg gerne vide mere om pælespærringen henover Ellebæk Vig ind til den gamle borg kaldet Højborg på bakken vest for landsbyen Gamborg. Den fynske biskop Jacob Madsen, der havde dette embede fra 1588 til 1604 kaldte borgen for Houborg, hvilket nok er tættere på det oprindelige navn. Hou henviser til et gammelt ord for vig. Og dermed borgen ved vigen. Landsbyen gamborg er nævnt på skrift første gang 1286. Den kan naturligvis være ældre. Selve navnet er ligetil, da Gamborg betyder Gammelborg. Når man så i 1286 har kaldt landsbyen for Gamborg, må det betyde, at den er endnu ældre. Dette er meget tænkeligt.

Man kan lege med tanken om, at der så i det vestfynske område har eksisteret en ny borg. Og her er det nærliggende at tænke på Hindsgavl. Sammenligner man disse to borgdannelser i geografisk og historisk lys, så er der afgørende forskelle. Højborgen eller Gammelborg gemmer sig af vejen i Gamborg Fjord. Mens Hindsgavl på ingen måde gemmer sig, men tværtimod står tydeligt og majestætisk frem ved kysten lige ud til det åbne Lillebælt.

Vi kan forestille os, at Højborgen inde bag Ellebæk Vig er tættere på vikingetiden, hvor skibene var lange og smalle og ikke særligt dybtgående. Fra andre steder i landet ved vi, at vikingerne har kunnet trække deres skibe over land enten for at gemme sig eller for at undslippe. Det er svært ikke at forestille sig denne mulighed, når man ser mod den smalle og lave del af Fønsskov ved Sparretorn ret syd for Gamborg. Det giver altså mening at betragte området ved Gamborg som et godt sted at skjule og beskytte sig. Som ræven har flere udgange, så har folk i Gamborg haft det.

Hindsgavl er grundlagt som befæstning i den tidlige middelalder. Og det på en tid, hvor skibene havde forandret sig til tunge og dybtgående handelskogger. Fra borgen ved Hindsgavl har den sejlende trafik i både freds- og krigstid kunnet overvåges. Og i en trængt tid har man kunnet ride stormen af højt oppe bag borgens palisader.

Det er Langelands Museum, der har ansvaret for den fynske marinarkæologi. Det er derfor dem, der har forestået en første kulstof14-undersøgelse af nogle af de fundne pæle på bunden af Ellebæk Vig. Man har undersøgt fire forskellige pæle og er landet på, at de daterer sig fra et interval mellem 1100 og 1200, uden at man dog har kunnet udsige noget mere præcist om årstallet. På bunden af vigen ind til Højborgen er der fundet et 2-3 meter bredt bælte af pæle mest bestående af bøg og enkelte af birketræ. Denne spærring har gjort det vanskeligt for en fjendtlig flåde at trænge frem mod borgen og landsbyen. De lokalkendte har derimod vidst, hvordan de skulle finde vej.

Pælespærringen blev undersøgt nærmere i 2001, efter at en lystbåd var gået på grund i området og en lokal sportsdykker kiggedeselv nærmere på grundstødningen. Man opdagede her pælestumper i dyndet. Lokale ålefiskere kendte godt til, at deres ålejern satte sig fast i bunden ved dette sted. Langelands Museum fandt flere tusinde pæle i bunden.

Pælespærringen understøtter, at der har været ufredstider, hvor man har haft brug for at beskytte sig mod sejlende fjender sydfra eller mod sørøvere. Omvendt må man også betragte en så velbefæstet borg i Gamborg Fjord som udgangspunkt for en magt, der gik på krigs- og sørøvertogt inde i Østersøen. Måske får vi mere viden engang i fremtiden. Spændende er det!

Foto PS 8.5.2008 Gamborg Fjord med stedet til højre ved træerne, hvor borgen lå.