Borgen uden historie

I vores nordvestfynske hjørne har vi fortællinger om flere borge. Vi har Højborg ved Gamborg, Gl. Slot ved Hindsgavl, Søborg ved Strib og Varbjerg ved Storåens udløb. Alle steder har forbindelse med kyst og vand. Alle steder sættes i forbindelse med urolige tider i den tidlige middelalder. Ser vi på kendsgerninger bliver det straks vanskeligere. Kun Hindsgavl rummer sikre arkæologiske og historiske spor. Højborg er en sandsynlig befæstning. Mere usikkert bliver det med Søborg og mere tvivlsomt med Varbjerg.

Jeg er ikke den rette til at afgøre sandheden om disse borgfortællinger. Jeg læser kun tilgængelige og undertiden mere populære udgivelser. Jeg er historisk interesseret, men på ingen måde faghistorisk uddannet. Fortællinger om fortiden kan have et reelt grundlag, der kan dokumenteres gennem troværdige kilder og pålidelig forskning. Fortællinger om fortiden kan også være udsprunget af fordomme og myter – ja af ren fantasi.

Befæstningen Hindsgavl, som vi ynder at kalde Gl. Slot, hviler på et sikkert grundlag. Søborgs oprindelse og eksistens fortoner sig mere i drømmeagtigt skær. Lokalhistorikeren Åge Petersen indleder sin bog ”Strib i færgernes og jernbanens tid” fra 1871 med et kapitel om Søborg. Han giver det betegnende overskriften ”Borgen uden historie”. Præsten i Vejlby indberettede i 1624, at der i gamle dage skulle have været et slot ved navn Søborrig og at man endnu kunne se volden omkring det. I 1813 skulle en af vores tidlige historikere Vedel Simonsen have beskrevet Søborg i sin bog ”Borgruinerne. Han har selv været på stedet en sommerdag og finder nogle volde omkring højen. Han finder ikke spor af bygninger. Åge Petersen skriver med rette om Vedel Simonsen, at han havde tendens til at romantisere historien. Åge Petersen omtaler videre, at Kai C. Uldall i sommeren 1918 undersøger stedet, som han kalder ”Voldstedet Gammelslot ved Strib”. Det er græsbevokset med en uregelmæssig forborg i vest og en rund borghøj af mottetypen, begge begrænset af stranden mod nord. Der er på toppen spor af opgravninger, der kan stamme fra nyere tids krige 1848 eller 1864. Uldall var inspektør ved Nationalmuseet.

I 1951 foretager inspektør ved Nationalmuseet Hans Stiesdal en prøvegravning på midtbankens top. Der findes et uordentligt kulturlag af mørk jord og små sten og en del forbrændt ler samt stumper af brændt ben og nogle ildskørnede sten, men ikke murstensbrokker. Man indstillede denne undersøgelse, da den ikke syntes at lønne sig. Efter denne gennemgang må Åge Petersen lade det stå åbent, hvad Søborg har været.

Inspektør ved Nationalmuseet Vilhelm la Cour skriver i ”Danske Borganlæg”, bind 1, 1972 om anlægget ved Strib. Han afliver kort og godt, at navnet skulle være Søborg. Han foreslår, at det oprindelige navn i stedet er Vordborg i overensstemmelse med kong Valdemars jordebog. Banken kan ikke have båret andet end et tårn af træ og en palisadering. Men spor heraf blev ikke fundet af Stiesdal i 1951. Vilhelm la Cour placerer anlægget i rækken af kystanlæg fra det 12. århundrede.

Gennem tiden har man interesseret sig for borganlægget i Strib, der bærer det folkelige, men nok ikke korrekte navn Søborg. Der er ikke mange spor at gå efter, hverken arkæologisk eller historisk. Men vores nysgerrighed pirres og måske stimuleres vores fantasi endnu mere, jo mindre vi ved.

Illustration: Søborg borgbamke set fra Nørre Allé i Strib 1978.