Middelfart omkring 1806

Købstaden Middelfart ligger i den frugtbareste del af landet. Sådan skriver landøkonom Gregers Begtrup i sit store værk om agerdyrkningens tilstand i Danmark fra 1806. Middelfarts by- og herredsfoged Sommer uddyber beskrivelsen.

Middelfart har 204 gårde og huse – og et folketal på 1050 personer. Men byens handel og næring er kun ringe. Man mangler penge, driftige handelsfolk og oplysning. Konjunkturerne er dårlige. Assens og Bogens er i fremgang. Fredericia er også en konkurrent. Men der foregår også handel med Holsten udenom købstaden visse steder langs kysten blandt andet i form af korn og brændevin. I Middelfart er 1 galease og to jagter hjemhørende. De sejler på Norge og København med korn og fedevarer og vender tilbage med trælast og jern.

I byen er en god klædefabrik, der understøttes af regeringen. Fabrikken har ifølge Sommer få ansattes, da den stort set drives af maskiner.

Man holder naturligvis heste – 74 stk. – og køer 180 stk. Der er 16 vognmænd. Købmænd og brændervinsejere opfeder en snes udmalkede køer til salg. Der drives landbrug, idet den enkelte gårdmand har to lodder jord – den ene leret og den anden let muld og sandblandet. På lerjorden dyrkes byg, ærter, vinterhvede, havre og kløver. Man er endnu ikke rigtigt begyndt at dyrke kartofler, men byfoged Sommer går her foran. Han har desuden inddæmmet et areal ved stranden på 9 tønder land og beskytter tillige et her et engareal på 7 tønder land. Det er det område, der lå umiddelbart øst for byporten og som i dag rummer Østergade og rådhuset.

En enkelt har forsøgt sig med tobaksdyrkning dog uden held. Og i ældre tid havde byen humlehaver. Endelig tilføjes beskrivelsen en længere omtale af marsvinsfangsten, der netop på denne tid er gået i stå, da man ikke var i stand til at udruste det fornødne antal både. Sommer skriver: Marsvinsfangsten er et koldt og besværligt arbejde, og forlanger øvede folk, som er fra ungdommen vant dertil.”