Svinø

Vi finder denne lille ø på godt 150 tønder land inde i Gamborg fjord ret syd for landsbyen Gamborg. Navnet kendes helt tilbage fra 1300-tallet. Sandsynligheden taler for, at den har sit navn efter marsvin, selv om bønderne i gammel tid havde deres svin gående frit omkring der.

Nu kommer marsvin ikke af sig selv så langt ind i bunden af en fjord og på så lavt vand. De blev tvunget derind og vi ved, at selve jagten, der netop sluttede på stranden ved Svinø, allerede omtales i et dokument fra 1357.

I dag er øen landfast med det øvrige Fyn. Det skete i 1788, da lensgrevskabet Wedellsborg anlagde to dæmninger, så man fremover kunne færdes tørskoet mellem Ronæs og Gamborg. Dæmningerne medførte endvidere, at der blev indvundet godt 102 tønder land.

Når man kommer fra Gamborg, fornemmer man ikke, at man befinder sig på en ø. Kommer man derimod fra Ronæs er det tydeligt, når man passerer slusen, at man ret fremme ser konturerne af øen, hvor et par gårde – Søgård hedder den største – fuldender stemningen.

Man måtte før i tiden sejle til øen. Gamborgbønderne har haft deres gang på øen, hvor de har haft kvæg på græs. Sandsynligvis har de også hentet brænde og gærdsel (bl.a. pil til flettede gærder omkring markerne). På kortet fra 1813 er på øens nordvestkyst afmærket ”Landested ved Marsvin Jagten”. Bønderne har set på øen som græsningsskov, mens marsvinjægerne fra Middelfart har betragtet den som fangstplads. Det historiske marsvinslaug, der blev oprettet i 1959, har opsat en mindesten på stedet.

Et dunkelt spor har vi fra en af rigets mægtige mænd, kongelig rentemester Anders Glob, der bl.a. var forlenet med Odense provsti, hvorunder Gamborg kirke dengang hørte. Ved sin død i 1546 blev han efter sigende begravet her. Han skulle også have haft en form for ejendom på Svinø. Har det været den givtige marsvinsjagt, der har været medvirkende til hans interesse?