← Peter Storms klumme

Lillebæltsbroen beskyttes mod søminer

15. oktober 2026 · Peter Storm · Lillebæltsbroen · 1939

Sikringsarbejde mod drivminer ved Lillebæltsbroens bropiller i 1939.
Foto: Peter Storm

Efter krigsudbruddet i 1939 blev Lillebæltsbroen sikret mod drivminer. Læs om, hvordan man beskyttede bropillerne med net og trækonstruktioner, mens vedligeholdelsen af broen fortsatte under krigens skygge.

I Billed-Bladet den 17. oktober 1939 fandt jeg en side, hvor bladets fotograf Axel Rom har taget tre billeder af Lillebæltsbroen under overskriften ”Lillebælts-Broen sikres imod Drivminer”. Det er drivende miner i Lillebælt, der kan udgøre en trussel. Derfor er man i gang med at beskytte broen med net anbragt på trækonstruktioner i en afstand af 20 meter fra bropillernes spidser og 10 meter fra siderne. Fotografen har også taget et billede fra restaurant ”Broen”, hvor man ser en malersvend øverst oppe. Man er på samme tid i gang med at male broen.

Verdenskrigen var brudt ud med Hitlers overfald på Polen den 1. september 1939. Krigens skygge blev som det ses allerede på denne tid kastet over det fredelige Danmark.

#2. verdenskrig#Historie#Lillebæltsbroen#Skibsfart_Transport

Flere klummer