Lidt skolehistorie fra Middelfart

På Algade 8 ligger en solid to etages bygning i gule mursten. Her holder Middelfart Museum til. Bygningen var oprindelig opført som borgerskole i 1816. I 1814 var der landet over indført en skolereform, der betød at ethvert barn havde undervisningspligt. Det vil sige, at forældre frit kunne bestemme at give et barn privatundervisning. Der var med andre ord ikke skolepligt. Langt de fleste børn modtog dog undervisning i den offentlige skole, der var gratis.

Biskoppen over Fyn gav på sit landemode i maj 1814 en status over skolegangen rundt om i stiftet. Om Middelfart kan læses, at en tiltrængt undervisning ved en skole blev indrettet 1812 for den fattigere og mest forsømte ungdom. Der blev ansat en lærer Iversen. Byfoged Sommer og kancelliråd Brandt (byens største købmand) hjalp med at skaffe lokaler. Siden har skolevæsenet købt egen bygning. Der er efter al synlighed tale om Algade 8, der havde været byfoged Sommers bolig lige ved siden af rådhuset. Kateket Edsberg blev ansat som førstelærer. Udover byfoged Sommer og kancelliråd Brandt sad købmændene Sivertsen og Hansen samt farver Top i byens skolekommission. Den nævnte kateket, hvilket vil sige hjælpepræst ved kirken, var søn af sognepræst Rasmus Edsberg i Brenderup og født 1780. Han blev siden sognepræst i Søndersø. Der var i ældre tid en tæt forbindelse mellem kirke og skole.

Behrendt skriver i bogen ”Fra det gamle Middelfart”, 1938 om borgerskolen: skoletiden var om vinteren fra kl. 9-12 og 1-4. Om sommeren fra 8-12 og 2-4. Tre dage om ugen for drenge og tre dage om ugen for piger. Børnene skulle selv sørge for skolebøger. Med fordeling af dagene til drenge og piger bliver det mere forståeligt at skolen kunne rumme byens børn.

Det er først omkring 1814, at jeg er stødt på omtale af mere systematisk undervisning af almuens børn. Jeg har dog erfaret, at byens oplysningspræst Hans Jørgen Birch sørger for, at der 1793 blev foretaget offentlig eksamen på rådhuset af børns undervisning. Ud over at det stod ringe til med børnenes viden, foreligger der ikke noget nærmere om, hvor mange børn, der blev undervist og hvor undervisningen foregik. Det kunne være interessant at vide mere om. En antagelse er, at der har været latinskole i kirken. En anden antagelse er, at den har ligget i Brogade på kirkens grund. Men intet sikkert vides.

Også byfoged Johan Bluhme berører 1795 i en beskrivelse af købstaden Middelfart, at byen efter nedlæggelsen af latinskolen i 1739 kun har haft en offentlig dansk skole, der blev bestyret af kordegn Johan Jørgen Behmann og havde til huse i et par værelser på rådhuset. For dette arbejde lønnes han både af kirken og bystyret. Han havde ansat en medhjælper til at klare den store børneflok. Bluhme nævner også, at der et par kvinder i byen, der underviser småbørn.

Man kan foretage en sammenligning med skolegang på landet. Vi har et eksempel fra Wedellsborg, hvor enkegrevinde Banner 1712 oprettede en første skole i landsbyen Husby. I 1742 etablerede Wedellsborg yderlige 10 skoler i godsets underliggende landsbyer.

Illustration: Den gamle skole midt i billedet med den hvidkalkede indgangsportal.