Landsbyen ved bregnerne

1319 nævnes Brenderup for første gang i de skriftlige kilder. Da stod der på tidligt dansk Braguathorp og siden Bragnathorp. Der henvises til bregner. Og vi ser det velkendte ord for en lille bydannelse -torp. Det er blevet blødgjort og gemmer sig i -rup. Landsbyer endende på -torp, -strup og -rup opstår i middelalderen som udflytterlandsbyer. Og så er der bregnerne. De kommer jo i lysninger efter skovrydninger. Stednavnes oprindelse er ligetil og nøgterne, når blot vi får knækket koden. Vi har flere -rupper heromkring. De er kommet lidt senere rundt om Brenderup: Køstrup, Graderup, Åhøjrup og Skovshøjrup.

Kirken stammer fra 1200-tallet, som de fleste af landets kirker. Det vil sige noget før 1319, hvor navnet Brenderup kendes på skrift. Ældre skrifter kan være gået til. Og kun de få skriftlærde nedfældede noget. Hvad man sagde til hinanden mundtligt blæser i vinden.

Kærsgård optræder som en mindre herregård i 1467, hvor Henrik Knudsen Gyldenstjerne arver den sammen med Varbejerggård. Det tilstødende rige vandløb ved Fyllested omtales på samme tid. Her kan en vandmølle til at male bondekornet med fordel placeres.

Omkring reformationen var der 22 selvejergårde i Brenderup. Det er højest usædvanligt, da bønder som regel boede og virkede på fæstegårde under en herremand. Siden opsluges syv af selvejergårdene under Kærsgård.

Da svenskekongen går over isen på Lillebælt i 1658, bliver Kærsgårds besidder Sten Eriksen Bille som oberst udkommanderet til at forsvare Middelfartsund. Han tages til fange af svenskerne og må siden på grund af pengesorger sælge Kærsgård til sin søns svigerfar Niels Trolle, der skøder den til sin datter Anne Trolle. Hun kommer som enke til at forvalte gården i 48 år. Hun får afgørende betydning for egnen ved at grundlægge den vigtige humleavl. Hun opretter også allerede i 1712 en skole.

Den skovrige og frodige egn på Vestfyn egnede sig fortrinligt til humledyrkning til ølbrygning. I mere fattige egne kendte man til at udnytte vild humle og i mere formuende egne importerede man tysk humle. Så hvorfor ikke forsøge sig med konkurrencedygtig humledyrkning. På Kærsgård sørgede Anna Trolle for at sende nogle bønderkarle til Tyskland for at lære humledyrkningens kunst. Det gjorde de så godt, at de fik indført fin tysk humle på Kærsgård og de omliggende, bøndergårde og husmandsbrug. Efterhånden dyrkede alle med selv den mindste jordlod humle. Og det gik for at være den bedste humle i hele landet og som solgtes på markeder i Jylland. Det gik godt op gennem tiden, indtil hjemmebrygning og mindre bryggerier blev afløst af de store bryggerier i nyere tid. Her fandt man frem til egnet humle i udlandet. Men Brenderup og nabosognene var i 1800-tallet landets humlekammer.

Illustration: Brrenderup kirke.