Krigsveteran fra 1864

Juleaftensdag 1921 indledte Middelfart Venstreblad en artikelserie under overskriften ”Vestfyns veteraner”, der omhandlede nogle af de sidste, der havde gjort krigstjeneste i 1864. Blandt dem finder vi den snart 90årige forhenværende snedker Christian Rasmussen med bopæl i Søndergade 114, et af de sidste huse før Algade. Han var enkemand og boede sammen med sin ugifte datter, syerske Anna Petersen, 45 år gammel. I husstanden var også et plejebarn, en dreng på 4 år.

Christian Petersen blev udskrevet til soldat allerede i 1855, 22 år gammel. Han lå ved infanteriet i Rendsborg i 17 måneder. Herefter vendte han hjem til Middelfart og var i forstærkningen, da krigen brød ud. Han blev straks indkaldt og var først i København, men kom hurtigt til Flensborg og siden til Slesvig By, hvor hans kompagni fik tildelt våben. Da kompagniet en dag stod på torvet i Slesvig By, blev de beskudt af tyskerne. Han frygtede, at han ikke kom hjem i levende live. Som snedker var han med til at bygge barakker, men måtte under tilbagetog fra Sønderborg efterlade værktøjet til tyskerne. Da de gik over broen til Als faldt en tysk granat tæt ved ham og en anden middelfarter, Hans Jensen. De slap begge uden sår. De to var heldige resten af krigen at undgå at blive sårede.

På Als lå de ikke langt fra Dybbøl Mølle, som han i sommeren 1920 med vemod sammen med andre veteraner besøgte. De genså de steder, hvor flere af hans kammerater var blevet sårede eller dræbt. Han mindedes, at snedkermester L.P. Nielsen fra Middelfart var blevet hårdt såret af en granat. Han mindedes også en kammerat, der var blevet sprængt i stumper af en granat.

Efter krigen var det svære tider rent arbejdsmæssigt. Christian Petersen lavede møbler og kneb det med salget, måtte han ud på landet og handle. Siden har han arbejdet virksomt. Han er stadig trods sin høje alder rask og rørig. Han taler gerne om minderne også dem fra krigens tid. Han mindes også krigen 1848 hvor han var en ung mand på 16 år. Han husker, hvordan tyskerne skød over mod Middelfart fra Jyllandssiden. De skød efter kirketårnet, der efter sigende var indrettet som midlertidigt krudtdepot for danskerne.

Samfundet havde ikke glemt sin gamle veteraner. De endnu nulevende fra Vestfyn mindes i den lokale avis ved juletiden. Og jeg kan så endnu engang nå at møde dem ved at studere den gamle avis fra 1921.