Købmand Vestergaard i Brogade og på Torvet

Husene i den gamle bydel i Middelfart rummer historie. Det kan man umiddelbart fornemme og forstå. Graver man lidt, får man mere at vide om gamle dage og deres mennesker. Tag nu Brogade 11. Det er et pænt ældre hus. Dog slet ikke så gammelt som bindingsværkshusene på den anden side af gaden. Nu er her kirkekontor. For lidt siden lå her en sparekasse og for lidt længere siden restaurant Kobbergryden. Jeg vil lade historien udspille sig omkring købmand J. Vestergaard, der en tid drev skibshandel i huset. Det var ikke handel med skibe, men derimod udstyr og forsyninger til skibe, søfolk og fiskere. Han overtog ejendommen efter hotelejer C.F. Behrendt i 1897 og afhændder den i 1904 og købte en tidligere købmandsgård på Torvet.

Vestergaard var født 1865 i Vester Hassing nord for Limfjorden midtvejs mellem Aalborg og Hals. Faderen var skolelærer. Han kom i købmandslære i Nørre Sundby, gik på handelsskole i Aalborg og kom til Middelfart i 1884, hvor han var kommis. Han etablerede sig som selvstændig købmand 1891 i vognmand Berthelsens gård i Brogade. Her havde han kig på Behrendts gamle magasinbygning overfor og omdannede den til butik (se foto). Han var nu så godt i vej, at han kunne gifte sig 1893 med Sofie fra Vester Hassing.

Der skal ske noget mere. Han har formentligt opdaget nye muligheder efter at havnen i 1902 er blevet udvidet mod øst med en dampskibskaj og Grønnegade er ført igennem fra Havnegade henover Torvet til Sindssygeanstalten. I 1904 indretter han sig med skibshandel og herreekvipering på Torvet (se foto). Det er en stor forretning.

Mens han holder til i Brogade, ansøger han sammen med garver Greve byrådet om at få erstatning for den jord, der frigives hvis de rykker Brogade 5 og 7 tilbage. Det bliver heldigvis ikke til noget. I dag kan vi glæde os over de små historiske huse.

I foråret 1906 åbner Vestergaard så på Torvet med både kolonial- og skibshandel og herreekviperingshandel. Han har tilsyneladende fået moderniseret ejendommen. Men allerede i 1909 holder han ophørsudsalg med herreekviperingen, men fortsætter skibshandlen.

1914 blev et mørkt år for Vestergaard og hans familie. Der udbryder brand i en af bygningerne og byens politimester Stephensen sigter ham og får ham anbragt i varetægtsfængsel. Det udvikler sig til en landsdækkende sag, fordi der savnes begrundelse for varetægtsfængslingen. Vestergaard sættes fri og modtager i første omgang en erstatning for uberettiget varetægtsfængsling på 800 kr. En erstatning som Højesteret senere frakender ham, fordi varetægtsfængslingen teoretisk kunne være begrundet. Vestergaard bliver vel at mærke ikke dømt for anstiftelse af branden. Sagen omtaltes i mange af landets aviser og der blev sikkert snakket meget i byen,

Man kan i en annonce se, at han hensover stille den 11. april 1919. Hustruen fører forretningen på Torvet videre med bistand af sønnerne Malte Laurids og Lars Peter. I folketællingen 1930 står Vestergaards enke som husejer og sønnen Lars Peter som købmand. I huset bor også hans tvillingesøster Inger Sofie lydende efternavnet Overbech sammen med sine tre børn, alle født i USA. Hvordan det hænger sammen, har jeg ikke umiddelbart kunne opspore.