Kapel med ni indmurede kranier
15. oktober 2026 · Peter Storm · Middelfart, Brogade, Algade · 1489-1711

Historien om det forsvundne Trefoldighedskapel i Middelfart, hvor ni menneskepander var indmuret over døren som en dyster påmindelse til de forbipasserende i 1400-tallet.
En god bekendt kom til mig med et eksemplar af det lille historiske tidsskrift ”Skalk” (nr. 6, 2010), fordi det indeholdt en artikel om tidligere tiders brug af kranier i murværk på kirker og kapeller. Her omtales i en præsteindberetning om oldsager fra Middelfart i 1623, at der på kirkegården, der dengang lå rundt omkring kirken, var et kapel med 9 indmurede kranier. Hvad er nu det? Præsten skrev i følge lokalhistorikeren Chr. Behrendt:
”På kirkegården, sydvest for kirken, står et kapel, på hvis dør ses årstallet 1489 af jern. Deri haver stået et positiv (orgel), et alter og på døren en blok, som indvendig kan lukkes op. Oven på samme dør have 9 menneskepander (af henrettede forbrydere) været indmuret, hvoraf nogle endnu er tilsyne”.
I 1667 blev dette kapel revet ned og en del af stenene brugt til opførelse af våbenhuset, der netop den dag i dag bærer dette årstal over indgangen. De jernstøbte tal er dog sat op i eftertiden. I 1670 var der stadig en mur tilbage af kapellet, men den forsvandt i 1711, da man brugte stenene til at reparere en stræbepille og andet. Teglsten var dyre og genbrug nødvendigt.
I den katolske tid var det almindeligt med sådanne kapeller. Det forsvundne kapel kaldtes Trefoldighedskapellet og henviste til den kristne treenighed: Fader, Søn og Helligånd. Det var stiftet af den mægtige herremand Bernike Skinkel, der blandt flere godser også ejede Iversnæs (Wedellsborg) og som i 1382 indsattes som lensmand på Hindsgavl. Han døde i 1418 og blev begravet i Skt. Hans kirke i Odense, hvilket vidner om hans betydning. Trefoldighedskapellet i Middelfart har skullet sørge for, at Skinkel-slægten blev mindet til evig tid.
Men så er der kranierne? Det var i den katolske tid slet ikke ualmindeligt med sådanne indmurede kranier. Senere folketro har peget på, at det kunne være henrettede forbrydere, der således skulle tjene til skræk og advarsel. En anden forklaring er, at de skulle minde om livets forgængelighed. I øvrigt blev opgravede knogler og kranier opbevaret i såkaldte benhuse. Ved kirken kendes et for længst forsvundet lille benhus ved korets nordgavl. Knogler var hverken hos katolikker eller lutheranere omfattet af gravfred, når kødet var opstanden.
I kapellet, der lå på hjørnet af Brogade og Algade kunne de rejsende lægge en skilling i blokken gennem en åbning i døren og blokken kunne så tømmes indefra af den, der havde nøglen til dens lås. På dette hjørne vil vores nutid i forbindelse med Klimabyen tilføje en trappe, der også kan siddes på og hvorfra man kan nyde Brogade og dens smukke huse.
#Historie


