Fuglestudier på Fænø og Fænø Kalv i 1932

Fire dage i juli 1932 foretog Axel Holm og hans søn en studietur til Fænø og Fænø Kalv for at studere fuglelivet. Det skrev Axel Holm en beretning om i Dansk Ornitologisk Foreningens Tidsskrift samme år. Siden da er mange fugle fløjet. De to var lidt skuffede over udbyttet, som jeg dog finder spændende uden at være fuglekyndig.

De fandt et par spurvehøge med tre unger, der netop var fløjet af reden. De så en fiskeørn, der efter sigende havde hjemme i Stenderupskovene. Ellers var det særligt hejrer og hættemåger, der optog dem. Hejrekolonien fandtes på Fænøs sydspids i godt 2o m høje bøge. Oprindelig lå kolonien længere inde på øen. I 1893 var der 10 reder, 1909 20 reder og i 1927 ca. 40 reder. I trætoppene var der nogle få gamle reder, resten var nye. Øens beboere oplyser, at hejrerne overvintrer væsentligst på en lille skovholm på øens nordspids og nogle få på Fønsskov Odde.

Ellers så de to kun fugle, men kunne forvente. Bl.a. et par gravænder i sundet med to kuld ællinger. En øboer meldte, at han havde set isfugle, der ellers kun iagttages om vinteren. Vandringen i Hindsgavls park og skov ændrede dog ikke på den ”ornitologisk fattigdom” bortset fra en rødstjert.

Fænø Kalv var undermineret af mus, der fortærede græsrødder, men holdt sig fra døde mågeunger hist og pist. Her dominerede hættemågerne, men de fleste unger var gået til søs. Nogle få måger var endnu tilbage ved rederne. Efter redernes antal anslog de, at der havde ruget ca. 500 par. I reglen var der et musehul i bunden af hver forladt rede, men vi fandt dog uudrugede æg, som musene ikke havde vovet sig i kast med. Af andre fugle observeredes dværgterner og i nordskrænten en koloni af digesvaler.

Mit foto fra Fænø Kalv.