Fra Grønland til Udby

I 1817 døde præsten ved Udby kirke på Vestfyn, Hans Egede Saabye. De to første navne bringer tankerne hen på Grønlands missionær af samme navn. Hvordan kan det være? Hans Egede Saabye blev født 1746 på Strynø, hvor faderen var præst. Moderen var datter af den berømte Grønlandsmissionær og havde tilbragt en del af sin barndom på Grønland.

Fortællinger om grønlænderne og den store grønlandske natur har præget hjemmet på Strynø. Moderen lærte ham også grønlandsk. Efter at have fået sin teologiske eksamen lod han sig indskrive på det grønlandske seminarium i København, hvor morens bror Poul Hansen Egede var forstander. Denne havde også haft en del af sin opvækst på Grønland og havde som voksen fortsat faderens missionsvirksomhed i det nordlige.

I 1770 giftede Hans Egede Saabye sig. De nygifte rejste så til Grønland. Her virkede han som præst og missionær på Vestgrønland ved Diskobugten med missionsstationerne Claushavn/Ilimanaq) og Christianshåb. I årene 1774-78 døbte han, som han skriver, ikke mindre end 63 hedninger. Parret holdt ud i otte år, men måtte så rejse hjem til Danmark, da især hustruen ikke tålte klimaet og mørketiden. Deres ældste barn er født i Claushavn/Ilimanaq. Og de fire øvrige i Danmark. Hans Egede Saabye fik herefter præstekald forskellige steder på Sjælland. Hans sidste kald blev fra 1811 ved Udby kirke med bolig i Ronæs præstegård.

Han udgav kort før sin død med støtte af Fyns biskop og mæcenen Johan Bülow på Sanderumgård ”Brudstykker af en Dagbog holden i Grønland i Aarene 1770-1778”. Den vakte opsigt og blev oversat til svensk, tysk, hollandsk og engelsk. Grønland var da endnu fjernt og fremmedartet. Tænk hvad præsteparret har kunnet berette til menigheden i Udby om deres år så langt mod nord. Efter Hans Egede Saabyes død flyttede hustruen til en søn i Valby ved København, hvor hun døde 1833.

Efter arbejdet med ovenstående historie, bliver jeg opmærksom på en enestående historie. Det viser sig, at det missionshus, som Hans Egede Saabye og hans familie beboede og som hans morbror Povl Hansen Egede i 1751 havde ladet opføre i Claushavn/Ilimanaq, eksisterer endnu. En tømrermester byggede oprindelig huset i København, nummererede tømmeret og lod det sejle til Claushavn/Ilimanaq. Det er Realdania By og Byg, der har udgivet en spændende bog om renoveringen af huset. Så smukt at denne grønlandske kulturarv får en chance til et liv i fremtiden.