Else Moltke besøger Wedellsborg 1933

Grevinde og forfatter Else Moltke besøger i 1933 Wedellsborg og giver en kortfattet beskrivelse af besøget i sin erindringsbog ”Fra mit livs dagbog”, Hernovs Forlag 1975. Hun var født 1888 og døde 1986. Hun voksede op i en adelig familie på det vestsjællandske gods Nørager. Faderen holdt strengt på, at hun ikke som sine brødre måtte studere. Siden traf hun dog på Borups Højskole en fjern slægtning, kunstmaleren og Grønlandsfareren Harald Moltke med hvem hun blev gift 1910. Her følger nogle uddrag af hendes billede fra Wedellsborg.

”I en verden for sig selv ligger det gamle slot med sine hvide fløje ude på næsset, omgivet af vand til alle sider. Fra enden af de tre lange lindealléer, der stråler ud fra huset, blinker Lillebælt i efterårssolen. Gennem en stor forhal smykket med portrætter fra slægtens ældste tid, og hvis sjældneste klenodie er en lur fra oldtiden, i sin tid fundet på godset, fører tjeneren mig videre ad gange og trapper, og grevinde Inger Wedell står i døren til dagligstuerne ovenpå og modtager mig.”

”Både hun og hendes mand, i hvis tid alle interiører er blevet omskabt til sin nuværende fuldkommenhed, viser mig rundt i disse sale, som mest af alt minder om gamle franske slotte. Gulvene er dækket af franske tæpper i herlige mønstre og farver, som franske arkitekter har tegnet, væggene og lofternes yndefulde stukmønstre og de rigt udskårne montres til den store porcelænssamling af ostindisk, sachsisk og fransk porcelæn. Men det er de danske kvinder og mænd, hvis portrætter findes overalt, gengivet af samtidens største kunstnere fra hollændere til Pilo og Jens Juel. Især af den sidste findes en ligefrem ødsel overdådighed, selv på det gæsteværelse, hvor jeg bor, hænger en af hans yndige rokokodamer klædt i dybt dekollekteret, blank tyk silkekjole i ubestemmelige blålige chatteringer og med en blomstersmykket tylshat koket på det blonde hoved.”

”Fra slægtens stammoder, Christian 4.s datterdatter og hendes mand ser vi de efterfølgende – her er han, der plantede askealléen, jeg nylig kørte igennem en smuk charmerende, letsindig hjerteknuser. To af A.G. Moltkes børn hænger i den tilstødende sal, en søn og en datter, og jeg spørger, om det den komtesse Moltke, til hvem selve landets konge, Frederik 5. bejlede efter sin dronnings død, hos sin mægtige myndling, der ikke tøvede et øjeblik, men over hals og hoved arrangerede et parti mellem sin datter og grev Wedell-Wedellsborg – for at kunne skrive et ærbødigt og dybt beklagende afslag til sin konge – hans datter var desværre allerede en andens brud.”

”Ja, det var hende, og der ventede hende ingen lykkelig tilværelse. Fra de store, rige forhold på Bregentved, hvor hun var vokset op, kom hun her til mange vanskeligheder, også økonomiske. Den velstand, der senere er kommet, stammer fra en langt senere tid, omkring 1850, og fortsattes under min svigerfars glimrende ledelse af godset”, siger Inger Wedell.

Foto fra ”Danske Slotte og Herregaarde. Andet Bind. 1943. Wedellsborg.