Danmark dejligst vang og vænge

Da jeg beskæftigede med Middelfart Sømandsforenings 25års jubilæum i 1906, kom jeg i tanke om, at der i Marsvinslaugets Sangbog fandtes en sang ”Lad os nu synge lidt om kære gamle Middelfart” skrevet af en ukendt forfatter netop til dette jubilæum. Melodien gik på ”Danmark dejligst vang og vænge”. Tænk om den lokale amatørdigter kunne afsløres! Her er sangens første vers:

Lad os synge lidt om kære

gamle Middelfart,

thi at her er godt at være

må da stå os klart.

Alle hertil ses at strømme

de om Rosenbyen drømme.

Folketællingen det viser,

og vi stolt os priser.

I højskolesangbogen finder jeg den oprindelige sang ”Danmark dejligst vang og vænge”, som jeg svagt erindrer at have sunget med på for længe siden. Også melodien dukker frem i min erindring. Så når jeg frem til en dybere historie. Så helt tilfældigt er det ikke, at den gamle sang i 1906 kunne benyttes som forlæg for en frisk festsang, som alle kunne synge med på.

”Danmark dejligst vang og vænge” er skrevet af præsten Laurids Olufsen Kok (1634-1691). Den fremhæver dansk patriotisme på baggrund af vores nederlag mod svenskerne i 1600-tallet. Men visen lever videre og bliver sat i melodi af juristen Poul Edvard Rasmussen (illustration) i 1810. Sangen bruges af Øehlenschlæger i skuespillet ”Erik og Abel”. Teksten bearbejdes siden på godt og ondt af Grundtvig. Sangen bliver kendt som ”Dannevirkevisen” og bliver en populær krigssang i 1848-51 og 1864. Den får næsten status som nationalsang eller fædrelandssang.

I vore dage er den nærmest gået i glemmebogen. Men i 1906 stod den som nævnt stadig tydelig for befolkningen, hvilket den gjorde en tid endnu. Fx kan man se, at regimentsmusikken, der spillede flere steder i Middelfart i sommeren 1924, havde den på repertoiret. Da regimentsmusikken gav 10 kendte stykker ved Kongebroen, var den afslutningsnummeret. Dette er næppe tilfældigt. Mon ikke middelfarterne har kunnet nynne eller ligefrem synge med på melodien?

Lad os slutte denne lille historie med første vers af Laurids Olufsen Koks af Grundtvig bearbejdede vise:

Danmark dejligst vang og vænge,

lukt med bølgen blå,

hvor de voksne drenge

kan i leding gå

mod de sakser, slaver, vender,

hvor man dem på tog hensender;

én ting mangler ved den have:

leddet er af lave.

Historien om sangen er lang og snoet. Det gælder historien om både forfatter og komponist. Det ved jeg nu meget mere om, efter at jeg har læst Carl Dumreicher og Ellen Olsen Madsen: Danmark dejligst vang og vænge. H. Hagerup 1956. Det er spændende kulturhistorie.

PS. Det må siges at være et historisk eksempel på det, der i nutidens debat betegnes som åndelig oprustning.