Dankvart Dreyer og Brandsø

Det fryder mig hver gang maleren Dankvart Dreyer dukker op. Han var født i Assens 1816 og døde i Barløse 1852. Han var uddannet på Kunstakademiet i København, hvor han nok hørte til de mere tilbageholdende og endda lidt sky eksistenser. Mærkeligt er det derfor nok ikke, at han på egen hånd fandt nogle af sine bedste motiver på Brandsø i Lillebælt om sommeren langt fra Hovedstaden og akademiet. Hans kunst står i dag stærkt og selvstændigt blandt vore guldaldermalere.

Professor i nordisk arkæologi, Johannes Brøndsted har i årsskriftet ”Nationalmuseets Arbejdsmark” fra 1958 en artikel med overskriften ”Oldtidsminderne i Kunsten”, hvor han som en selvfølge også omtaler Dankvart Dreyer:

”Fra Brands-øen i Lillebælt under Wedellsborggodset – den ø Karl Gustav benyttede for 300 å siden som mellemled på sin isfart mellem Jylland og Fyn – har Lundbyes jævnaldrende, Dankvart Dreyer, i begyndelsen af 1840’erne vandret meget omkring, fængslet af øens frodige sommertilværelse midt i den yndigste natur og af dens anseelige fritliggende dyssekamre. Flere færdigarbejder fra Dankvart Dreyers hånd, og skitser, stammer herfra. Vi vælger to billeder i Hirschsprungmuseets, begge fra 1842, begge fyldt med luft og rum. Det ene har som knejsende midtmotiv den smukke fredeligt hvilende runddysse; det andet – der tager en om hjertet henrivende som det er – har sin langdysse skudt over mod højre så udsynet bliver frit; og hvilket billede! Tungt og trygt står oldtidskamret med sin blomstrende hyld, svøbt i somrens lys under tårnende skyer.”

Også jeg har et romantisk hjerte, der uden besvær rummer både Brandsø og Dankvart Dreyer.

Dankvart Dreyer: Kæmpehøj på Brandsø. Ca. 1842. Den Hirschspungske Samling. 28 x 38,5 cm.