Da Sigfred ville være maler

Sigfred Pedersen tog til København for at læse til cand.polit. på universitetet. Man kan langt fra sige, at han tog skyklapper på og udelukkende holdt sig til studiet. Der kom mange svinkeærinder. Han digtede og malede på livet løs. Mange spændende mennesker med kreative talenter omgav ham. En af de mere kendte var forfatteren Hans Scherfig, der på det tidspunkt ville være maler. Men der var mange andre kunstnere i hans nærhed.

Han blev forelsket i maleren Birthe Pedersen. De dannede par og hutlede sig igennem på tagkamre i storbyen – stegende varme om sommeren og iskolde om vinteren. Der blev også tid til at feste med vennerne. Man kan sikkert nemt forestille sig Sigfred som en helt igennem livsglad student.

Men det billede må man revidere. Da han i 1931 boede sammen med Birthe på et tagkammer på Valborg Allé i Valby, færdiggjorde han sit studium. Samtidig skrev han digte bl. a. ”To hvide liljer”. Mens han læste, havde han såmænd også et studenterjob i Statistisk Departement for at tjene til dagen og vejen.

Tre gange fik Sigfred antaget billeder på Kunstnernes Efterårsudstilling. I 1930 havde han en række linoleumssnit med, hvoraf nogle var illustrationer til digte af Jens August Schade. I 1931 var han repræsenteret med et maleri ”Båring Bakke” (gad vide hvor det er blevet af?) og i 1933 med et maleri ”Fristrup Mølle”. I disse år bidrog han også aktivt med digte og et enkelt linoleumssnit (illustrationen) til det litterære tidsskrift ”Vild Hvede”, hvor unge forfattere og billedkunstnere flokkedes.

Til sidst opgav han en karriere i forsikringsbranchen og lagde billedkunsten på hylden. Det blev digte og viser, der blev hans stærke side. Han ville både skrive godt og nå ud til de mange. Han blev populær uden at miste sit uomtvistelige lyriske talent – og uden at sætte sin troværdighed og menneskelighed over styr.

Illustration: Linoleumssnit udført af Sigfred Pedersen.