Buggesblod

En vinterdag for mere end 600 år siden blev tre riddere myrdet i Middelfart. Det var en udåd, der gik over i historien, fordi de tre havde vovet at tale en magtfuld konge midt imod.

Da det siden blev forår, sprang de dræbtes blod frem af den sorte jord der, hvor udåden var udført. Det har lige siden gentaget sig hvert forår. Buggesblod kaldes den plante, der ellers bærer andre navne som Rød Hestehov, Pestilensurt og Tordenskræppe. Den er i øvrigt indført som lægeplante – måske under den sorte pest i 1300-tallet.

I Middelfart har den navn efter den mest kendte af de myrdede. I december 1358 rider Niels Bugge til Hald, Uffe Stigsen til Eskebjerg og Peder Andersen til Margård afsted for at forhandle med Valdemar Atterdag i Nyborg. Deres agt er at komme overens med den ærgerrige konge, der vælter store krigsudgifter over på dem. Men kongen tager arrogant til Sjælland og lader i sin søn forhandle med dem. De tre riddere opnår dog efterfølgende at få et mode med kongen i Slagelse. Det får de intet ud af og forbitrede må de under 8 dages frit lejde rejse hjem, mens kongeparret drager til København for at fejre jul med det svenske kongepar.

De tre riddere derimod når kun til Middelfart, hvor de efter sigende myrdes af stedlige fiskere. Bagved anes kongens hånd. Skylden kastes på fiskerne, der slap forbavsende billigt. Tre huse i byens Vestergade blev til evig tid pålagt en bod, de såkaldte Buggespenge som byen betalte helt frem til 1874, hvor Rigsdagen ophævede boden. Niels Bugge er den mægtigste af de tre. Han havde kæmpet sig op fra simpel væbner til anset ridder, der havde sæde på borgen Hald nær Viborg. Hans navn er blevet stående i historien. I Middelfart er en gade opkaldt efter ham, en folkevise handler om ham og et IC3-tog bærer hans navn. Han er stadig en legende. Det husker vi, når de blodrøde skud bryder frem af den nøgne jord.