Agersø

Hvorfor skriver en vestfynsk lokalhistoriker om den skønne Agersø i Storebælt? Det er såmænd fordi vi i moderne tid har importeret højest bevaringsværdig kulturarv fra denne ø. Ja man kan endda sige, at vi i yderste øjeblik har taget uddøende danske kulturværdier under vore vinger. Det er værdier fra vores blånende vand og fra vores grønne land. Fra Danmarks rige fortid: koen og skibet. I os danskere gemmer der sig vist stadig både en bonde og en sømand.

På Agersø boede i mange år en særling ved navn Lars Peter Karl Nielsen. Han havde de dejligste gamle køer, som han havde overtaget fra sine forfædre og som han passede kærligt på lige til sin død i 1999, 82 år gammel. En helt fantastisk historie. Vi taler om gammelt dansk kvæg – rød og sortbroget ø-kvæg, som nærmest var ved at uddø i et land, hvor masseproduktionen havde ramt landbruget for længe siden. Lars Peter blev syg og kunne ikke passe sine dyr. Han blev sørme meldt for dyremishandling og så var dyrene på vej til udslettelse på et slagteri. I sidste øjeblik købte en privatperson med hjertet på rette sted dyrene fri og de blev flyttet til familien Benzon på Oregård. I de seneste somre har vi kunnet nyde de kønne dyr på Hindsgavls eng. Og snart ser vi dem der igen. Tak for det.

Det var den grønne fortælling, men vi har også hos os en blå fortælling fra Agersø. Det drejer sig om det smukke skib ”De to søskende”, der er hjemhørende i Gl. Havn i Middelfart. Det var skipper Christen Nielsen på Agersø, der lod den 35 fods jagtriggede bæltbåd bygge i 1910 på Nyborg Bådebyggeri. Navnet fik den, fordi skipper og hans søster var de to partsredere. Den kunne laste 15 tons og forsynede øen med alskens varer ligesom den sejlede øens landbrugsprodukter ud i den vide verden. Den var lige ved at blive solgt til Tyskland i 1992, men Skibsbevaringsfonden kom lykkeligvis ind og købte den. Den blev restaureret og ført tilbage til sin oprindelige skikkelse. Nu er den adopteret af en lokal forening, der plejer den godt. Tak for det.

På Agersø levede stumper af vor gamle kultur længere end i landet som helhed. Fremsynede og engagerede mennesker har reddet et gammelt skib og nogle gamle husdyr. Det har vi og hele befolkningen nu glæde af. Det bør være umistelige værdier, som samfundet bør investere i.

Illustration: Økvæg på Hindsgavls eng.