Vores hus, Søndergade 8

Vi ved da lidt om det hus, vi har boet i siden 1972: Søndergade 8. I dag består det af et muret forhus på fire fag og to etager samt udnyttet tagetage. Og hertil et mindre baghus på en etage. Kælder er der ikke. Vi har derimod et muret forhenværende lokum i gården.

Huset er første gang omtalt 1735. I 1761 blev det vurderet til 100 rigsdaler. I 1790 var ejeren byens store købmand og skibsreder, postmester Brandt, der ejede flere af byens huse, som han lejede ud til jævne folk.

I 1847 var det et egebindingsværkshus. Og tyve år efter er det blevet til det grundmurede hus, som vi kender i dag. Overleveringen fortæller, at det var en soldat, der kom hjem fra krigen 1864 og som lod det bygge. Herefter får vi mere sikre spor.

I folketællingen 1890 bor sømand Johannes Sørensen her på 1. sal. Han står alene, men er anført som gift. I folketællingen 1901 anføres han som fabriksarbejder og gift med Ane Johanne Kirstine, De har seks børn mellem 1 og og 13 år. Hustruen er datter af snedkermester Knud Hansen, der stod som ejer af huset i 1860, hvor han anføres som enkemand. Hans gamle forældre bor da også i huset. Samme år gifter han sig igen og får året efter i dette ægteskab Ane Johanne Kirstine og nogle år efter kommer en lillesøster til. Knud Hansens nabo i 1870 i Søndergade 6 er pudsigt nok også snedkermester, nemlig Johan Frederik Andersen, hos hvem han havde haft ansættelse i 1850.

Der findes et fotografi fra 1899 af Johannes Sørensen og hans arbejdskammerater på Kabelfabrikkens sømpakkeri. Selv står han i bagerste række yderst til højre. På samme arbejdsplads finder vi ham i 1921, hvor han betegnes som lagerassistent. Han bor stadig i huset med hustru og en voksen søn, der er skræddersvend. I folketællingen 1930 har vi her stadig de to gamle og deres voksne søn, stadig anført som skræddersvend, muligvis ansat hos skræddermester Godskesen længere nede i gaden. Johannes Sørensen senior står nu anført som forhenværende lagerformand.

Fabriksarbejder og siden lagerformand på Kabelfabrikken, Johannes Sørensen er født i Middelfart 1857 og har giftet sig her. Hans far var skomager og familien boede dels i Søndergade dels i Knorregade. Han har en tid været sømand, men får arbejde på byens nye store fabrik. Her tjener han siden til brødet. Ægteparret Sørensens søn, skræddersvend Johannes Sørensen overtager huset og bor her med sin familie.

Det hører med til historien, at der i ejendommen har boet hele tre familier. Efter sigende også en familie i baghuset. Under taget boede vistnok i 50erne en af byens kendte skikkelser, ”Pariser-mureren”. Han skulle op ad en smal hønsestige til sine små tagkamre. I 1920erne boede i stueetagen en ung lagerarbejder på Kabelfabrikken Carl Hansen med hustru og et par små børn. I foråret 1924 mistede de deres lille datter Grete.

Vi købte i 1972 huset for 130.000 kr. af Elsebeth Winther, der en kort tid boede her og drev en butik med kunsthåndværk. Hun havde vundet et pænt beløb i tipning, som gik til køb af huset. Hun kaldet derfor huset for ”Tolverhus”, hvilket stod med fine krøllede bogstaver på facaden. Hun fik sat butiksrude og butiksdør i.

Der findes nok et billede af Johannes Sørensen, hvor han sidder på sine gamle dage på havnen sammen med andre gamle middelfartere. Han er nr. 2 fra højre.

Vi kom hertil med vores to små drenge, Rasmus og Ludvig fra en lejlighed på 2. sal i Hellerup. Vi var lykkelige for at få eget hus. Vi kunne roligt lade dem rende ud og lege trygt i gården, hvor vi indrettede sandkasse. Og siden kunne de tage baghaven i besiddelse, hvor de fik et hjemmetømret legehus. Vi bor her endnu. Og er glade for det.

Foto af huset lykkelige familie kort efter indflytning 1972.