Væver og digter Lars Clausen

Jeg kan godt leve mig ind i den opdagelse, som den fynske almuedigter Hans P. Lunde gør da han en sommerdag træder ind i en boghandel og får et lille uanseligt hæfte stukket i hånden af boghandleren. Det ligger blandt bøger af indsmigrende ydre – som en fattig rønne i rækken af pragtfulde villaer. Boghandleren ser vel Lunde som en kollega til forfatteren af digtene i det lille hæfte, væveren på Wedellsborg Lars Clausen.

Jeg har tidligere haft hjemlånt netop dette mindehæfte med Lars Clausens digte udgivet i 1898 af hans enke og med et forord af præsten Barfoed i Tanderup. Lars Clausen havde døjet med kræft og døde den 10. juni 1893. Han var 27 år gammel blevet ansat som væver på Wedellsborg 1868. Han havde gjort krigen med og blandt andet været med til forsvaret af Dybbøl. Han var født i SøSøby i Baag Herred, hvor hans far og hans farfar havde været vævere. Han blev gift med væverdatteren Ane Cathrine fra Sønder Aaby og var selv en dygtig damaskvæver. Han digtede mens han vævede. Han fik flere digte udgivet i Middelfart Avis.

Hans P. Lunde har to længere artikler i Middelfart Venstreblad i juni 1911. På den tid huskede mange stadig digteren. Nogle år senere huskes digteren stadig. Middelfart Museumsforening arrangerer en Lars Clausen-aften på hotel ”Melfar”. Kordegn Jørgensen bød velkommen. Lærer Jensen fra Husby og hans datter Fru Bornebusch medvirkede. Han fortæller og læser digte op, mens hun synger nogle af hans viser til eget akkompagnement på lut. Blandt gæsterne er digterens enke.

Udover det først omtalte mindehæfte har præsten i Husby, Erik Spur samlet, kommenteret og udgivet en mere omfattende samling af Clausens digte i bogen ”Viser og Vers”, Nyt Bogforlag i Odense 1944. Han var en god hverdagsdigter, der også havde blik for ulighederne mellem rige og fattige. Hans væverbolig lå lige uden for Wedellsborgs portbygning, Adlerhus. Hvor væverhuset havde ligget, blev der i 1966 opsat en mindesten med et broncerelief af digteren.

Vi må regne Lars Clausen som en af vor egns kulturpersonligheder. Lad ham få det sidste ord. Her fra digtet ”Rig og fattig”:

Man synger fattigdommens pris,

det lyser kønt naturligvis!

men prøv den selv et år, min ven,

så kan vi tales ved igen!

PS. Vil man vide mere om Lars Clausens liv og digtning, kan jeg anbefale det omfattende kapitel i Hans Henrik Jacobsens bog ”Fynske digtere”, Odense Universitetsforlag 1994.

Portræt af Lars Clausen.