← Peter Storms klumme

Vadmel i stampemøllen

15. oktober 2026 · Peter Storm · Hybæk Mølle, Wedellsborg, Lunge Bjerge · 1830-1850

Hybæk Mølle ved mølledammen omgivet af natur.
Foto: Peter Storm

Læs historien om Hybæk Mølle, der i 1800-tallet ikke blot malede korn, men stampede tusindvis af alen vadmel for de lokale bønder. En fortælling om tekstilfremstilling og vandkraft.

Der fandtes både vindmøller og vandmøller i gamle dage. Men ved vi, at nogle af dem kunne kværne og andre kunne stampe? Jeg læste i en amtsbeskrivelse fra 1843 denne for et nutidsmenneske udfordrende sætning:

Af stampemøller på landet kan nævnes Hybæks og Hyginds møller ved Wedellsborg, der årligt stamper omtrent 7 á 8000 alen vadmel for bonden.

Så måtte jeg spørge min tekstiluddannede hustru om, hvad meningen kunne være. Vi ved selvfølgelig godt, at vadmel ikke kommer af korn, men at der er noget, der hedder vadmelstøj. Jeg har gennem årene flere gange besøgt den vidunderlige Hybæk Mølle, der ligger ved Hybækken, der oversat fra fynsk til dansk betyder Højbækken. Den falder ned gennem landskabet fra Lunge Bjerge til Flægen for derfra at løbe ud i Lillebælt. Jeg har tidligere bare taget det for givet, at her kom bønderne for at få malet deres korn. Men det var altså bondevæverne, der kom til mølle med hjemmevævet uldklæde.

Jeg måtte også til den store ordbog. Ordet vadmel er oldnordisk. Første led betyder tøj. Vi har det også i vadsæk. Andet led betyder mål, idet man kunne bruge et stykke klæde som betalingsmiddel. I praksis er det vævet, gråligt klæde fremstillet af kradsuld uden sortering efter farve. Det blev symbol på almuens tarvelige klæder. Vadmel blev for det meste anvendt til kapper, kåber og frakker. Kiperbindingen gjorde det mere føjeligt end det stiftvævede lærredsklæde.

Vadmelsklædet skulle så behandles. I stampemøllen blev det filtet og i nogle tilfælde blev det også opkradset, så det fik luv, der så blev skåret jævnt til. Et stykke klæde på 50-80 alen skulle stampes i 24 timer. Stampningen foregik ved at lodrette bjælker løftedes af møllehjulet, der havde tapper, der greb ind i huller i bjælkerne, der så løftedes i vejret for derefter at falde frit grundet tyngdekraften.

Vi har stadig glæde af den meget smukke møllegård fra omkring 1830 (allerede 1540 nævnes her en mølle) beliggende ved mølledammen, men uden selve møllen med møllehjulet drejende i det faldende vand fra dammen. Nu blev jeg så lidt klogere – resten er overladt til fantasien.

#Arkitektur#Historie#Stednavne#Vends Herred

Flere klummer