Tegl og teglværker

Det var munke, der i 1100-tallet sydfra bragte brugen af tegl til Norden. I begyndelsen var det kirker og klostre, der opførtes i de brændte sten. Det var en bekostelig teknik dels at fremstille teglsten dels at bygge med dem. Det var specialistarbejde, der først efterhånden bredte sig til lokale mestre.

I den tidlige middelalders landsbyer og byer var husene bygget af træ. Det gjorde indhug i skovene. Solidt tømmer skulle vokse til og var længe undervejs. Så fandt man på at spare på tømmeret og gik over til bindingsværk, hvor man kunne udfylde tavlerne mellem bjælkerne med lerklinede vægge. Sådan ændrede byggeskikken sig op gennem middelalderen, indtil der især i byerne stilledes nye krav grundet den store brandfare, når bindingsværkshuse med stråtage lå tæt. Fx. brændte ved vintertide i 1523 en hel række huse i Middelfart grundet kongelige lejesoldaters uforsigtige omgang med ild.

Christian 2. befaler allerede i 1520 Københavns borgere, at lerklinede vægge, der vender ud mod gaden, skal erstattes af mursten i tavlerne i bindingsværket. Det markerer meget godt overgangen til en ny byggeskik. Henner Friisers Hus fra omkring 1580 i Middelfart er et godt eksempel herpå. I tavlerne ud til gaden er der indsat mursten. Det er også i 1500-tallet, at Middelfart kirke udbygges og ligeså bygges på denne tid i tegl på Hindsgavls borgbanke. Byernes velhavende borgerskab, kirken og kongemagten havde råd og magt til at benytte tegl. Det var skik, at man midlertidigt anlagde teglværker, når større byggerier skulle finde sted. Det lokale stednavn Teglgård ved Fænøsund må have overlevet fra den tid.

Vi skal op i 1800-tallet før der skyder en lang række mindre teglværker op overalt i landet. Omkring 1850 kendes i Vends herred her på Vestfyn flere teglværker: Middelfart med to, Kauslunde, Asperup, Fyllested i Brenderup sogn med to, Stutterigården i Vejlby sogn, Broholm i Harndrup sogn, Hønnerup i Gelsted sogn, Mosegård i Balslev sogn med to, Geldbjerg i Balslev sogn, Ejby, Byllerup og Gadstrup i Nørre Åby sogn med hver to, Indslev og Kingstrup. Som brændselskilder brugte man både tørv og træ.

Hertil kan tilføjes, at vi i slutningen af 1700-tallet har teglværker på herregårdene Hindsgavl og Wedellsborg. Fra 1860erne går teglfremstillingen fra lokale gårdbaserede virksomheder mere og mere over til industriel fremstilling i større stil.

Foto af Middelfart kirke.