Store Bro og Lille Bro i Middelfart

To broer i Middelfart. Nej det er ikke den nye og den gamle Lillebæltsbro. Jeg tænker på gamle dage. Jeg har altid undret mig over, at der på et kort fra 1670 og et kort fra 1767 er tegnet to skibsbroer ved Middelfart: Store Bro nedenfor kirken og Lille Bro nedenfor Torvet. Jeg måtte især undre mig, når jeg kun kendte en enkelt skibsbro på den jyske side – nemlig den ved Snoghøj. Og længere mod vest havde vi på den fynske side tilmed Kongebroen.

Jeg har hidtil slået mig til tåls med, at handelsskibe lagde ind til købstaden Middelfart. Og så har jeg tænkt, at man har snydt lidt på vægten ved at slå en lille ekstra skibsbro for at undgå at betale broafgift. Men den forklaring går nok ikke.

Nu har jeg på det seneste beskæftiget mig med de tre svenskekrige i 1600-tallet. I den forbindelse stødte jeg på et kort over den danske militærlejr mellem Snoghøj og Lyngsodde. Kortet viser, hvorledes den svenske general Lennart Torstensons kanoner i januar 1644 fra vest bombarderer den danske krigsmarsk Anders Billes soldater inde bag skanserne, hvor de havde samlet sig i december. Efter nogle dage blev det danskerne for hedt og de måtte indlede et tilbagetog over bæltet, der dengang kaldtes Middelfartsund. Efter sigende lå der flere tusinde mand i lejren. De kunne ikke bare lige stikke af. De var mange og de skulle sejles over til Middelfart. De kom da heller ikke afsted alle sammen. De tilbageblevne blev fanger hos svenskerne. Bille tilbageerobrer skansen i maj 1644.

Det nævnte militære kort viser ganske vist stillingen i januar 1644. Men det er ikke nødvendigvis præcist gengivet. Men jeg hæfter mig alligevel ved, at det viser to skibsbroer ved kysten nedenfor lejren på den jyske side. Skal det give mening hurtigt at transportere soldater til eller fra lejren, så kræver det også flere skibsbroer ved Middelfart.

Snoghøj-skansen har som det ses spillet en rolle i et længere tidsrum af Torstenson-krigen. Her har soldater, hvad enten de er danske eller svenske, haft et brohoved, der kunne benyttes til overgangen til Fyn. Allerede i 1628 under den tidligere krig anlagde fjendens general Wallenstein ved Snoghøj en skanse. Efterhånden glider Lille Bro ud af historien. På et kort fra 1798 figurerer den ikke længere. Lokalhistoriker Christian Behrendt skriver i 1938, at han i byens regnskaber ikke har fundet noget om Lille Bro og tilføjer, at man i 1880erne stadig kunne ane svage spor af den i strandbredden.

De militærstrategiske forhold ved Lillebælt omkring 1644 er for mig en helt ny forklaring. Den giver da mening. Men indtil videre er det en teori uden sikker dokumentation. I øvrigt satte disse krigserfaringer skub i opførelsen af den egentlig fæstning ved Bersodde længere mod nord. Det blev til Frederiksodde (Fredericia), der måtte stå sin prøve i den næste svenskekrig 1657.