En hård vinterrejse

Det kan undre, at færgeoverfarten i gamle dage her ved Lillebælt på den jyske side kun havde en anløbsbro – nemlig den ved Snoghøj, mens der på den fynske side var to anløbsbroer ved henholdsvis Middelfart by og Kongebro. Det kan skyldes forskellige forhold. Her skal jeg blot fremhæve et enkelt forhold, der bygger på en rejseberetning fra vinteren 1865. En ung mand ved navn Peter Petersen Juhl må pludseligt begive sig afsted fra København for at kunne deltage sin mors begravelse på Koldingegnen.

Han tager toget til Korsør og regner med, at han med dampskib kan komme over Storebælt til Nyborg. Men så let går det ikke, da isen har lagt sig på bæltet. Han må vente fire dage i Korsør på at få plads på en af de små isbåde, der dels kunne ros på åbent vand dels kunne skubbes og trækkes over isen. Natten må de tilbringe på Sprogø. Næste dag kan man skiftevis sejle og trække båden på isen. For at spare penge, går vor unge mand fra Nyborg til Odense, idet han får kørelejlighed med en bondemand et stykke af vejen. Henunder aften når han akkurat at komme med postdiligencen fra Odense til Middelfart. Det bliver en drøj nat, inden de ved dagens frembrud når Middelfart, hvor de på postgården overfor kirken bliver spurgt, om de skal til Jylland. Og da det er tilfældet for alle vognens passagerer, kører man videre til Kongebroen, hvorfra passagerne bliver roet over til Snoghøj. Det forlyder ikke, om isen den dag voldte vanskeligheder på Lillebælt.

Så skal man atter med båd. Denne gang til Snoghøj. Vor unge mand får ikke betalt og lusker op mod færgegården. Han har ikke råd og tror halvt om halvt, at han har betalt for hele rejsen i Odense. Han må skamfuldt spørge kusken på postvognen til Kolding, om han kan komme billigt med. Kusken beder ham begive sig det første stykke til fods og vil så på vejen stoppe og lade ham få plads på bukken. Lidt før Kolding beder kusken ham stige af og gå det sidste stykke selv. Den unge mands sidste skillinger skifter ejermand.

I Kolding opsøger han en svoger, der driver et gæstgiveri. Han får mad og låner penge. I Anderup syd for Kolding låner han en hest og rider det sidste stykke hjem i snestorm mange dage forsinket. Næste dag besøger han sin mors grav.

Man kan se, at det dengang var en lang og besværlig rejse ikke mindst, når vintervejret var barsk. Og hvad angår den del af rejsen, hvor Lillebælt skal krydses, har vi her et vidnesbyrd om, at post og passagerer en tid benyttede Kongebroen som overfartssted. Med indvielsen af jernbanen over Fyn med endemål ved den nye færgeforbindelse til Fredericia var det slut med post- og færgeruten Middelfart-Snoghøj.

Kilde: Jørgen Broch: En håndværkerfamilie i Esbjerg. Esbjerg Byhistoriske Arkiv 2008.

Illustration: Isvinter på Lillebælt 1909.