Slagfærdige Slengerik

Et ganske pudsigt efternavn – i alt fald sjældent. Manden havde også en sjælden god humor og kunne tale folkets sprog. Da han engang blev spurgt, hvorfor hans markante overskæg var sort og hans hår hvidt, svarede han prompte: ”Det er helt naturligt, skægget er tyve år yngre end håret.”

Carl Slengerik var folketingsmand i Middelfart-kredsen fra 1901, idet han først repræsenterede Venstre indtil dettes splittelse og derefter fra 1905 Det radikale Venstre. Han fødtes 1859 i Lund ved Horsens og døde 1923. I de unge år virkede han ihærdigt som journalist og agitator, hvilket indbragte ham 4 måneders fængsel i provisorieårene. Fra 1897 til 1903 var han redaktør af Fyns Venstreblad. Han var formand for den radikale folketingsgruppe 1916-20.

Man har sat ham et minde i form af en sten med hans portræt i bronzerelief i ved Pinsebakken i Kongebroskoven, hvor utallige grundlovsmøder er blevet holdt. Lad os øse lidt fra hans mere slagfærdige side.

På et møde var der en særlig ivrig afbryder, der var trængt helt op til talerstolen, hvor han råbte forstyrrende. Forsamlingen bad flere gange manden om at sætte sig, hvortil Slengerik bemærkede: ”Åh, lad ham blot stå. Det er måske en skrædder, der hviler sig!”

Den konservative politiker Fru Malling-Hauschultz sagde på et vælgermøde: ”Det radikale parti er et underligt parti. Det er hverken fugl eller fisk!” Slengerik skød straks fra hoften: ”Det er fuldstændigt rigtigt! Derfor lader vi os principielt aldrig repræsentere hverken af en torsk eller en gås!”

På et møde råbte en ophidset dame til Slengerik: ”Hvis De var min mand, gav jeg dem gift.” Han svarede fluks: ”Lille Frue, hvis de var min kone, så tog jeg den selv!”