Ronæs børnehjem.

Da præstekaldene i Udby og Gamborg blev slået sammen, blev Ronæs præstegård ledig. I november 1925 lejede søstrene Karen og Signe Knudsen sig ind og indrettede her et lille børnehjem. De kom fra et børnehjem i landsbyen Hejninge ved Slagelse, men da beliggenheden midt i den lille by ikke var god, så fandt de præstegården og dens omgivelser ideelle. Her blev der plads til 18 børn i alderen 2 til 15 år. De syntes ligefrem, at omgivelserne var vidunderligt smukke og at placeringen var passende afsides og fredelig.

Der var dengang en stor græsbevokset gårdsplads, der egnede sig godt som legeplads. Selve den lange præstegård rummede en masse værelser - så mange, at de mindste børn var en rum tid om at kunne finde rundt. Der var ingen mørke og kolde rum, da vinduerne vendte mod øst. Soveværelserne var ikke store og rummede hvert især 2-4 børn. Præstens studereværelse blev omdannet til en stor lys skolestue og ”salen”, der rakte i hele husets bredde blev omdannet til legestue.

Den store gamle have på næsten to tønder land, som rummede flere hundrede år gamle træer, var yndet af børnene og de to søstre, da blomster og fugle optog dem meget. Men deres bedste legeplads var fjorden og anlægget på skrænten ovenfor. Børnene syntes at have fået det bedre i de rolige omgivelser, hvor de ”er fri for den daglige, dårlige indblanden fra gaden, som de før var udsat for i Hejninge”. I Ronæs gik legen langt bedre med mere liv og lyst. Børnenes fantasi blev ”rigere og renere, selv om der bestandig er mange skygger.” Der var jo belastende grunde til at børnene blev anbragt.

Beskrivelsen med foto bygger på værket ”Danske Optagelseshjem i Tekst og Billeder”, 1926. Så vidt jeg har kunnet erfare, var der børnehjem her indtil 1936.

Foto fra hygge i Ronæs Børnehjem.