På omvej i lokalhistorien eller hvad man dog kan finde i Nørre Aaby.

Forleden kiggede jeg lidt til væveren og digteren på Wedellsborg, Lars Clausen. Jeg havde blandt andet fat i Erik Spurs udgave af hans digte. Og så gik turen omkring højskolemanden og præsten Erik Spur. Derfra til bogen ”Tre Foregangsmænd i Ungdomsforeningerne” fra 1950, hvor Spur har et kapitel om Olaf Nielsen og ham er det, jeg vil opholde mig ved.

Vi holder os til at begynde med ved ungdommen for længe siden og til starten på Olaf Nielsens ungdomsarbejde i Nørre Aaby 1887. Spur skriver:

”Så kom den første aften mødeaften i oktober 1887. Den unge lærer havde feber. Hvordan ville det dog gå? Var det ikke alt for dristigt at begynde på sligt? Han gik ind i den lille skolestue, da der var kommet nogle karle og piger. Karlene røg tobak, og pigerne var spændt på, hvad der skulle gå for sig. Der blev sunget en sang og så skulle han til at gøre rede for, hvad han egentlig mente med den ungdomsforening. Det gik så nogenlunde, men det var en lettelse, da han tog fat på at læse en god fortælling. Her var det ikke ham selv, der skulle holde for med tanker og billeder, her var han kun tolk for en anden. Der blev sunget adskillige sange i aftenens løb, og ved slutningen af sammenkomsten kom det så ganske spagfærdigt fra indbyderen: om der var nogen, der ville indmeldes i foreningen?”

Det var der! Og her startede så en af de første ungdomsforeninger i landet. Flere kom til og der blev i 1903 dannet en paraplyorganisation ”De Danske Ungdomsforeninger”, som Olaf Nielsen var formand for indtil 1924.

Olaf Nielsen var som ung blevet ansat som lærer ved Nørre Aaby Friskole i 1886. Skolen havde da 10 børn. Han var født i 1864 på en gård i Aalsrode ved Grenå. Han blev grebet af ophold på højskolerne i Mellerup og Askov. Han var jævn og ligetil. Havde gå på mod. Han var ikke den store skribent, men derimod en engageret og levende fortæller. Friskolen med de små gik fremad. Og så vovede han at forsøge at gøre noget for de unge. Også det lykkedes.

Han blev gift 1887 med Marie Jepsen, en gårdmandsdatter fra hans hjemegn. Hun døde allerede året efter. De havde søn. Nogle år efter giftede han sig med en ung pige fra Nørre Aaby, Anna Jensen, der også var gårdmandsdatter. De fik en datter og en søn. Olaf Nielsen døde 1944 og blev begravet på Nørre Aaby kirkegård. I Nørre Aaby er der forståeligt nok opkaldt en vej efter ham.

Mere om Olaf Nielsen og hans virke kan man læse i den glimrende lokalhistorie ”En by bliver til …”, Nørre Aaby Lokalhistoriske Arkiv.

Portrætfoto af Olaf Nielsen.