Nørre Aaby skyder sig ind i historien

Vi havde tabt i 1864. Vi havde mistet mænd og land. Nederlaget gjorde indtryk. Det fik nogle til at tænke, at det ikke måtte ske igen. Det rejste en bevægelse, der byggede på lokale skytteforeninger, der skulle øve våbenbrug. Blandt de tidlige skytteforeninger var ”Nørre Aaby Skyttekreds”. I et lokalt jubilæumsskrift fra 1917 om de første 50 år har kommis Christian Nymann og friskolelærer Olaf Nielsen fortalt historien.

Allerede først på året 1866 oprettedes en skytteforening i Nørre Aaby-Indslev. Man havde 16 skytter i første klasse og 23 skytter i anden klasse. Formand var sognefoged Niels Olsen fra Indslev-Taarup. I bestyrelsen var gårdmændene Hans Sørensen, Anders Jensen og Anders Nielsen. Det første år afgav man 511 skud på 200 alen, 415 skud på 300 alen og 872 skud på 400 alen. Samme år deltog man i en amtsskyttefest, hvor drainsmester (leder af dræning) Anders Jørgen Nielsen hjemtog en fjerdepræmie, der var en riffel skænket af Indenrigsministeriet. En sjettepræmie hjemtaget af landmand Jens Pedersen gav også en riffel i præmie. Man kan undres over statens udlevering af så skarpe præmier. Man må vel opfatte det som en forløber for en art hjemmeværn.

Indslev fortsatte som selvstændig forening. Og Nørre Aaby havde som forening i årene 1868-1879 omkring 15 medlemmer. Gårdejer Anders Jensen, Brangstrup var formand. Man øvede skydning og eksercits. I årene 1871-78 indstilledes virksomheden, men netop i disse år begyndte man med gymnastik under ledelse af Jens Jørgen Nielsen, Gadstrup med et hold på 18 gymnaster. Man manglede et gymnastikhus. Derfor gik det i sig selv igen og selve skyttesagen lå stille en tid.

I 1882 rejstes skyttesagen i Nørre Aaby på ny. En ung friskolelærer Theodor Jensen blev drivkraft og foreningen fik som formand gårdejer Nikolaj Jensen. Det var gymnastikken for mænd og for drenge der var i fokus. Men skydning blev også øvet. Det skete med velvilje fra præsten Krebs, der stillede et hjørne af sin have til rådighed som standplads, hvorfra man skød ind i en tilstødende grusgrav.

Kvinderne kom også lidt med, idet lærer Jensens hustru og andre kvinder samlede ind til en fane, som lærer Jensens hustru syede. Ved faneindvielsen talte redaktør og kaptajn Claudius Madsen, Middelfart Avis. Lærer Jensen stod derefter i spidsen for en indsamling til et forsamlingshus. I 1883 kunne ”Nørre Aaby Øvelseshus” indvies. Det kunne både bruges til gymnastik og foredrag. Da friskolelærer Theodor Jensen rejste i 1886, blev arbejdet med skytte- og gymnastiksagen overtaget af friskolelærer Olaf Nielsen, der fortsatte indtil 1903.

Alt dette er kun et skønsomt udvalg af den lokale skyttesags første tid. Mere kan læses i det lille skrift. Det fortæller om lokale ildsjæles initiativer. Kan man lære noget af det? Mennesker kan frivilligt skabe fællesskaber. Også den dag i dag!