Nakjælen

På et kort fra sidste halvdel af 1800-tallet finder man mellem Middelfartvej og Tangmosen lidt vest for Blanke en lokalitet med navnet Nordkjeld. Her er aftegnet en mindre gård. Navnet kommer af kilde. I dag springer ingen kilde her. Den er lagt i dræn, og heller ingen gård ligger her mere.

I 1901 blev Nordkjeld-gårdens jord lagt ind under Vanggård og bygningerne revet ned. Der var dog stadig idyllisk omkring det kraftige kildevæld og udsigten over Baaring Vig var storslået. Så hændte det, at Vanggårds naboer fik besøg af en ung digter Marinus Børup og hans forlovede, der havde familie her. Kilden som på ægte fynsk kaldtes Nokjælen inspirerede ham til hans måske allersmukkeste digtsamling, der for udenforstående fik den mærkelige titel ”Nakjælen”. Den udkom på Gyldendal i 1921. Marinus Børup virkede som en aktiv og anerkendt digter med mange udgivelser.

Digteren blev så glad for stedet, at han fik lov til at opføre et lille sommerhus på tomten ved kilden. Han søgte på vers penge til formålet hos Carl Møllers Humoristlegat og fik det.

”Stedet Nakjælen er udset til plads

for rejsningen af mit Aladdinpalads.

Men dyr er cementen til grund, dyr er fjælen

til væg, dyrt er tagstrå og gulvsten og vinduesglas.

Carl Møllers Legat vilde her komme sjældent tilpas!”

I nogle somre først i 1920erne boede digteren og hans familie her. Huset Nakjælen stod en del år, indtil det i 1960erne blev flyttet ned til stranden, hvor det forandret nu står med sit minderige navn.

Tænk sig, at Nordkilden fik sig en hel digtkrans, som stadig er værd at læse. Komponisten Poul Schierbeck satte i 1919 musik til en del af versene og det kan høres på en cd fra musikforlaget Dacapo.