Maler på Kællingbjerg

Birkedommerboligen ved Kællingbjerg er en gammel historie. Efter birkedommerne fulgte kunstnerne. I 1920erne var det maleren Folmer Bonnén (1885-1960), der boede her med sin familie. Fra 1935 var det den fynske maler Viggo Bertram Jacobsen (1900-1969), der boede her med sin skarptungede hustru Jeppe.

Midt i grevskabet Wedellsborg ligger det stråtækte bindingsværkshus op ad det skovklædte bjerg. Jeg har set det fra flere vinkler i dalstrøget. Jeg har fablet om det. Det er et fascinerende sted. Her fandt Viggo Bertram Jacobsen gennem årene sine motiver.

Forfatteren Ib Paulsen opsøgte ægteparret først i halvtredserne for at få et kapitel til sit værk ”Fynske kunstnerportrætter”. Her kan man læse:

”Foran birkedommergården ved Kællingbjerg står tuja som alvorlige stedsegrønne symboler på en bestandighed, der ikke lader sig påtvinge vekslende kulører af årets gang. Jeg nævner det for ham under snakken i stuen. Han ler og fru Jeppe smiler, og han siger med et kast med nakken mod den 40 stammers guldregn på bakkeknolden, hvis fod rører husets sokkel:

– Jeg maler nu mest deroppe bag huset. Jeg holder af Kællingbjergs lukkede motiver, men også af udsynet. Bakken fastholder mig med sin rigdom af forvredne egestammer, smukke i tegningen og karakterfulde i motiverne og med den dejlige underskov, som ikke er så rig, hvor der gror bøge og nåletræer. Kællingbjerg ejer alt, hvad jeg kunne bruge i mit maleri. Jeg holder af de grønne farver, af grønt i alle nuancer, for grønt betyder frodighed. Jeg har ikke nødig at gå uden for min egen grund for at komme til at male, og jeg gør det kun sjældent. Der er aftener, hvor jeg kan stå deroppe ved staffeliet og se motiver overalt omkring mig. En evighedsskov kunne man kalde Kællingbjerget.”

Nu hvor maleren så rigeligt har malet med sine ord, tillader jeg mig at bringe portrættet af husets to katte Brorson og Kingo, som han gjorde i 1960.