Kineserier i Ronæs præstegård

Der var jo engang et indisk-kinesisk museum i en gammel dansk præstegård i Ronæs. Det var Birgitte Valvanne, der drev dette besynderlige og forunderlige lille private museum i årene 1961-1979. Men kan det være rigtigt, at der også er blevet bygget og søsat en kinesisk junke fra præstegården? Det er ikke hændt i fru Valvannes tid, selv om det kunne have været fantastisk nok. Nej det hændte længe før - dengang her boede en præst ved navn Ove Henrik Bork gift med Thora Sophie Dorothea f. Melbye. Han blev præst ved Udby kirke 1860, indtil han i 1874 fik sin afsked i nåde og med pension.

Men det var altså i 1868, at der blev rullet en nybygget junke ud i Gamborg fjord, mens de omkringliggende skibe hilste med glade flag, Det var nu ikke præsten og hans folk, der havde skabt dette kinesiske under. Det var derimod hans voksne søn, der var sømand og skibsbygger. Den unge mand sejlede på kinafareren, briggen ”Acmel” ført af kaptajn A. Prehn (1827-1907) fra Middelfart fra 1862 til dets forlis i , hvorefter det med nødsejl nåede Nagasaki 1866. I 1867 indkaldtes han til den danske flåde som såkaldt helbefaren, hvilket betyder, at han har stået til søs i 3 år og gjort flere længere togter. Han må have været lidt af en eventyrer. Han havde en kort tid forsøgt sig med skibsbyggeri i Odense. Den 1. august 1868 kunne Middelfart Avis meddele:

”I går morges sås her i havnen et lille lystfartøj med en rigning, hvis lige sandsynligvis ikke findes i hele landet, idet denne var kinesisk. Fartøjet, som er bygget af skibsbygger Bork (søn af pastor B. i Ronæs), der i flere år har opholdt sig i Kina, er 22 fod langt og har tre master, af hvilke de to er forsynede med store sejl, der er udspilede med trælister. Disse sejl står derved så skarpt i vinden, at bygmesteren formener sit fartøj, hvis skrog har en smuk form, særdeles egnet til kapsejler.”

Denne nyhed blev viderebragt i flere af landets aviser. Og Middelfart Avis uddybede nogle dage efter. Skibet kan drives både med sejl og årer. Det kan rumme 20 personer og har et lukaf i lasten. Det er let at ro. Hvad der herefter blev af dette særprægede skib, ved jeg ikke.

Frederik Charles Bork er født i 1840. Et par år efter eventyret med det kinesiske skibs søsætning, finder vi ham som ungkarl med titlen jordbruger i Munke Bjergby i Sorø amt og i 1875 køber han en større gård i Øster Starup syd for Vejle. Han bliver gift i 1879 med gårdejerdatter Jensigne Jørgensen. I 1901 flytter familien til Birkegade på Nørrebro i København, hvor han er anført som bogholder. I årene 1890 til 1909 er han en flittig oversætter af engelsksprogede romaner med tilknytning til søen blandt andet af den anerkendte Clark Russell. Han dør i København og begraves fra Holmens kapel 1917. Måske dukker der mere op om hans brogede og til tider eventyrlige liv – og ikke mindst om den kinesiske junke, som han byggede ved præstegården i Ronæs. Jeg er i alt faldt spændt. Da pastor Bork flyttede fra præstegården ved sin pensionering, blev der afholdt auktion over indbo, besætning og redskaber. På listen stod en sejlbåd. Mon det var den kinesiske junke?

Illustration: Briggen ”Acmel” efter kinesisk maleri i Åge Petersens bog ”I tranlygtens skær”.