Kærsgård

I parken adskilt fra avlsbygningerne ganske tæt på det vandrige åløb ligger Kærsgårds anseelige hovedbygning. Den kan minde lidt om Bernstorff Slot fra 1765 tegnet af den franske arkitekt Jardin og vel også lidt om Hindsgavl opført 1784. Men der er dog tale om en lidt mere enkel stil. Det skyldes, at den er fra en senere tid – nemlig 1815-17.

Arkitekten hørte til andet geled af tidens velskolede arkitekter uddannet på Kunstakademiet i København. Han hedder Johan Andreas Meyer (1783-1822) og startede i tømrerlære. Han anses for en god klassicist af den C.F. Hansenske skole. En tid var han konstitueret som stadsbygmester i København og havde nok at gøre med genopbygningen efter det engelske bombardement 1807.

Kærsgaards ejer var kammerjunker Andreas Claus Wedel-Heinen (1791-1857), der i 1807 havde arvet herregåden, blev slidt op af økonomiske problemer og måtte i 1829 lade staten overtage godset. Faderen, en ældre krigsråd Jacob Wedel giftede sig efter tabet af sin første hustru med den langt yngre Frederikke Lovisa Dinesen. Forældrene blev skilt i 1798, hvorefter hans mor giftede sig med kammerherre von Heinen fra Fraugdegård,. Denne adopterede Andreas Claus (heraf det dobbelte efternavn).

Den gamle grundmurede firelængede bindingsværksgård fra 1600-tallet havde udtjent sin rolle. Den gamle ladegård lå fortsat øst for den ny hovedbygning. Men brande i 1854 og 1869 tog livet af den. Derfor er der i dag en nyere ladegård.

Andreas Claus Wedel-Heinen gjorde juridisk karriere. Efter at have været protokolsekretær i Højesteret blev han i 1827 udnævnt til byfoged i Varde og fra 1842 til byfoged i Middelfart og tillige herredsfoged indtil 1856.