Hollænderi på Hindsgavl

Herregården Hindsgavl er i allerhøjeste grad nydelse. Det mærker vi, når vi ad den lange lindeallé bevæger os gennem det landskab, som nu er dyrehave og som vi uden tøven kan betegne et herregårdslandskab som udtryk for den særlige landskabelige skønhed.

Engang talte man om herregårdssmør, som udtryk for den allerhøjeste kvalitet af dette landbrugsprodukt. På herregårdene havde man mange køer og kunne derfor behandle større mængder af frisk mælk i modsætning til bøndergårdenes få køer. På Hindsgavl drev man mejeridrift i større stil. Man kaldte et mejeri for hollænderi, fordi det var hollændere, der bragte viden om mejeridrift til landet.

En stald med plads til op mod 200 køer var indrettet i en af længerne og eget mejeri placeredes i en kølig kælder i en hovedbygningens sidefløje. Den dag i dag ser man nedgangen til mejeriet i kælderen i den fløj, der nu huser reception og administration. Vi må imidlertid indskyde, at ikke alt er bygningsmæssigt som det var i 1784. På avlslængernes gavle ses årstallet 1859, hvilket skyldes, at et lynnedslag i oktober 1858 medførte en brand, der lagde hele avlsgården, der dengang var i bindingsværk og med stråtag, i aske. Da avlsgårdens længer oprindelig var helt sammenbyggede med hovedbygningens sidefløje, var der risiko for en totalbrand. Hovedbygningen forblev dog uskadt, mens det gik noget udover dens sidefløje bl.a. mejeriet eller som det kaldtes hollænderiet. Avlsgården opførtes herefter i tegl og med passende afstand til hovedbygningen og dens fløje.

I 1787 få år efter opførelsen af det ny Hindsgavl, fik man besøg af Matthias Lunding, der for Kommercekollegiet var på rundrejse i Danmark for at registrere udbredelsen af væverivirksomhed i lidt større stil. Det førte ham naturligt til Hindsgavl, hvor godsejerfruen Karen Basse Fønss var foregangskvinde på dette felt. Han noterer i sin dagbog følgende om hollænderiet:

”Mælkestuen er meget høj og kølig med en hestekerne, hvorfra vallen rinder under jorden ned til svinestien. Malkepigerne måtte årligt spinde 10 pund. Kunne de spinde mere fik de betaling herfor. De havde alle grå filthatte med røde bånd, når de gik ud for at malke køerne på marken. Kostalden var overmåde lang og til 200 høveder og indrettet således, at den kan deles i fem afdelinger i fald, der kom kvægsyge.”

Man kan ud af disse få notater se, at godsejerparret driver herregården som en virksomhed med stor omhu og gennemgribende fornuft. Det må fremhæves, at Hindsgavl havde en langt større udbredelse end det, vi kender som Hindsgavlhalvøen. Der hørte under godset adskillige fæstegårde i de omliggende landsbyer og bønderne herfra var pligtige til at udføre hoveriarbejde på hovedgården nogle dage året rundt. De måtte bl.a. pløje, høste og køre møg ud. Man kan forstå, at en kostald med 200 dyr måtte frembringe mange læs møg, der skulle køres ud på marken som helt nødvendig gødning.

Foto PS 20.7.2021.