Hamundsen, Heste og Husby
15. oktober 2026 · Peter Storm · Husby, Wedellsborg, Iversnæs · 1200-tallet og 1300-tallet
Historien om ridderen Niels Hamundsen Litle fra 1200-tallets Husby, der var kendt for sit omfattende hesteopdræt og sine navngivne stridshingste, som han donerede til kirken i sit testamente.
Landsbyen Husby med sit særprægede kirketårn har et jævnt og ligetil navn. Men alligevel pirrer det lidt mere end som så ved at stikke af fra gængse landsbynavne. Navnet skyldes velsagtens, at der her i sidste halvdel af 1200-tallet har ligget et større muret hus eller i alt fald en større gård, der har tilhørt ridderen Niels Hamundsen Litle.
Ham er det, der ejer Husbygård og hertil bøndergods i Skrillinge, Kauslunde, Svendstrup, Magtenbølle, Skalbjerg, Sandager og Flenstofte. Han var en dygtig hesteopdrætter. Dengang var det almindeligt, at man afhegnede store arealer, hvor man så frit kunne have hestestod gående. Det blev dermed en slags vilde heste – i alt fald meget frit opdrættede. Man kan forestille sig, at Iversnæs (Wedellsorg Hoved) har været afhegnet tværs over ”hovedet”.
Selv benyttede Niels Hamundsen mange forskellige heste. I krigstid red han på stridshingsten Gråbist, der skulle være stærk nok til at bære sin herre i fuld rustning. Når han til hverdag skulle i kirke red han på en lettere, sort hest. Man kender navnene på flere af hans heste: Tolesøn, Kiker, Grårunesøn, Holsten, Gøøth, Blisgås og Murermesteren. Niels Hamundsen havde også fornemt seletøj til sine heste. Han eksporterede heste til Ribe, hvorfra de handledes videre ud i verden. En velformet hest kostede det samme som 5-6 køer.
En ridder i fuld udrustning red dengang med strakte ben i stigbøjlerne, mens underkroppen sad godt støttet i en saddel med rygstød. Under sadlen lå et klæde. Ved festlige lejligheder kunne hesten være helt dækket af et fornemt silkeklæde. En ridder og hans hest var i middelalderen, før skydevåben med krudt for alvor kom til, den vigtigste ”krigsmaskine”.
Niels Hamundsen oprettede i 1295 et testamente, der bestemte, at hans heste skulle tilfalde Helligåndshuset i Assens. Dog skulle hans stridshingst tilfalde Gråbrødreklostret i Odense, såfremt hans dreng (rideknægt) ikke vil købe den og skænke pengene til klostret. I øvrigt ønskede han at blive begravet i Gråbrødreklostret. Han havde også haft ønske om en pilgrimsfærd til Jerusalem, men var blevet for svag dertil, hvorfor han skænkede et beløb til bispen i Århus, så en anden kunne træde i hans sted. Hans enke Ingeborg skænkede i 1328 en del af landsbyen Rolfsted til Gråbrødrene i Odense.
Svært at finde passende illustration, så læseren må nøjes med et billede fra nutiden.
#Historie#Husby kirke#Landbrugshistorie#Retsvæsen#Stednavne#Wedellsborg
