Fruens Bøg

Der findes evighedsblomster, så hvorfor ikke også evighedstræer? Vi holdt for nogle år siden mandtal over gamle og bevaringsværdier træer landet over. Jeg ledte dengang efter et særligt stort og smukt bøgetræ. Det skulle vistnok stå i Kongebroskoven. Det er navngivet Fruens Bøg og derfor kom jeg straks til at tænke på en fornem frue fra Hindsgavl. Hende kunne jeg af gode grunde ikke spørge, da hun var gået ud eller bort. Men da træer kan blive ældre end selv de ældste personer, så måtte jeg søge i den grønne skov.

Jeg vidste, at det gamle gæstgiveri ved Kongebroen brændte i 1864. Herefter var det slut med muntert lag her. Den nyopførte Kongebrogård blev bolig for Hindsgavls skovrider. Nu skulle der plantes træer. Når man bevæger sig på den idyllisk slyngede Indevejen, ser man i dag mange gamle træer. Høje graner og fyrre vinker mod skyerne. Ege og bøge tykkes år efter år. Jeg kiggede efter Fruens Bøg, men fandt den ikke. Den var nok ikke blevet til et evighedstræ.

Dog er det smukke træ blevet foreviget og det af en rigtig kunstner. Han hed Axel Schovelin og rejste rundt i Danmark for at portrættere, hvad han kaldte ”Mærkelige gamle danske Træer, navnlig Ege og Bøge”. Omkring 1887 var han så her i Middelfart og har sikkert besøgt skovrideren i dennes skønne bolig ved Kongebroen. Schovelin kastede sin kærlighed på en kæmpebøg så smuk. Akkurat var det Fruens Bøg. Han tegnede den og satte den i sit hæfte, der gik landet rundt. Måske er Fruen grevinden på Hindsgavl, hun og hendes mand ejede dog jorden – og træet med. Eller måske var det skovriderfruen, der var så glad for det smukke træ, at skovrideren gav hende det.

Nu er dette træ væk, men takket være kunstneren, er det alligevel blevet til et evighedstræ.