← Peter Storms klumme

Feriebyen i Middelfart – Dansk Folke-Ferie

15. oktober 2026 · Peter Storm · Middelfart, Fænøsund · 1938–2014

Feriebyen i Middelfart ved Fænøsund, oprindeligt opført af Dansk Folke-Ferie.
Foto: Peter Storm

Historien om feriebyen i Middelfart fra 1938 til i dag. Læs om arbejderbevægelsens kamp for ferieloven, tyskernes beslaglæggelse under krigen og arkitekturen bag de populære feriehuse.

Den socialdemokratiske regering indledte i rigsdagssamlingen 1936-37 et stort reformarbejde. Den vigtigste reform var ferieloven, der gennemførtes i foråret 1938 med Venstres og konservatives modstand. Det var en vigtig folkelig sejr, der byggede på et forlig mellem Socialdemokratiet og radikale. Nu fik alle fuldt beskæftigede arbejdere, funktionærer og medhjælpere i offentlig og privat virksomhed ret til 12 dages årlig ferie med fuld løn. Feriebetalingen fastsattes til 4 % af den udbetalte løn i ferieåret.

Stauning indkaldte fagbevægelsens ledere til et møde, hvor han pålagde dem at sørge for at ferieloven blev efterlevet og udnyttet. Han sagde: ”Vi skulle jo nødigt gennemføre en ferielov, hvorefter arbejderne kom og sagde: Vi har jo ingen steder at holde ferie”. Et udvalg nedsat af Socialdemokratisk Forbund og De samvirkende Fagforbund fik stiftet andelsselskabet Dansk Folke-Ferie, der skulle skaffe arbejderne muligheder for at udnytte det vundne feriegode på en sund og billig måde. Desværre gav udbruddet af anden verdenskrig store problemer. Man måtte stoppe udenlandsrejser. Med Danmarks besættelse fulgte vanskeligheder for ferieophold herhjemme. Man byggede i krigens første år fem såkaldte feriebyer, nemlig Gilleleje, Middelfart, Karrebæksminde, Nykøbing F. og Sæby mulighed for 3-4000 personers ferieophold hvert år, heraf 900-1000 børn.

Tyske tropper lagde beslag på feriebyerne og siden måtte de anvendes af tyske flygtninge og af russiske soldater. Da Folke-Ferie atter kunne rykke ind, var feriestederne næsten ribbede for inventar og bygningerne var mere eller mindre ødelagt. Ganske vist fik man tilkendt en vis erstatning. Folke-Ferie erklærede sig konkurs, men ved initiativ af Socialdemokratiets formand, Hans Hedtoft, kom det i foråret 1951 til nye forhandlinger med regeringen Erik Eriksen, og der blev opnået en ordning, som sikrede Folke-Feries fortsattes eksistens.

Middelfart kommune, der jo havde erhvervet Hindsgavl jorde, og Dansk Folke-Ferie forhandlede sig frem til den smukke placering ned til Odden ved Fænøsund. I 1941 forelå arkitekttegninger til feriebyen i Middelfart af arkitekterne Marinus Andersen og Viggo Steen Møller. Det lokale murerfirma S. Andersen stod for byggeriet. Som sagt beslaglagde de tyske tropper feriebyen og efter krigen blev 510 tyske flygtninge indkvarteret, og der blev født cirka 25 børn i de små huse. I 1946 kom feriebyen tilbage til Dansk Folke-Ferie.

1982-83 opførtes den ny ferieby med Hans Munk Hansen som arkitekt efter inspiration af gårdhuse i Mellemøsten og den blev indviet den 29. juni 1983. I 2008 var det slut. Dansk Folke-Ferie solgte til anpartsselskabet Grøndal ejet af Middelfart Sparekasse og Uhrenholt. 2014 solgte Grøndal Aps til to investeringsselskaber, der igen solgte til den hollandske feriekoncern Landal Green Parks.

Det er en lang og lærerig historie, der starter med arbejderbevægelsens kamp for en anstændig og nødvendig ferielov i 1938 og lokalt for opbygning af en ferieby under Dansk Folke-Ferie for at slutte med privat foretagsomhed. Alt i alt har befolkningen i det store og hele opnået bedre ferievilkår. Men tænker vi nok over, at fremskridtet opnås i fælesskab?

#2. verdenskrig#Arbejderbevægelsen#Arkitektur#Hindsgavl#Socialdemokratiet

Flere klummer