Digterhjerte for Fyn

Marinus Børup hørte til en håndfuld hjemlige digtere, der under første verdenskrig brød frem og skabte gennembrud i lyrikken. Blandt dem var Hans Hartvig Seedorff, Emil Bønnelycke og Tom Kristensen. Børup er født 1891 i Århus, blev student, var nogle år assistent ved Det kongelige Bibliotek, lærer ved en række skoler og litterær medarbejder ved forskellige aviser og tidsskrifter. Han dør på Frederiksberg 1959. Han har en stor lyrisk produktion bag sig og en omfattende skribentvirksomhed.

Han skal nævnes her hos os på Nordvestfyn, fordi han om ikke taber hele sit hjerte til Fyn, så dog en ganske stor del af det. Det gik vel omtrent sådan her til. Omkring 1910 tog han med sin daværende forlovede på besøg hos noget af hendes familie, der boede på en gård ved Blanke. Herfra er der en storslået udsigt udover Båring Vig. På grunden sprang en kilde, Nordkilden, som digteren på det fynske sprog hørte som Nakjælen. Da denne kilde blev lagt død i rør, forsvandt en idyl, og det smertede Marinus Børup, at han måtte skabe en digtkrans med titlen Nakjælen.

Gennem sit bekendtskab med komponisten Poul Schierbeck udvikledes et samarbejde, hvor digtene sattes i musik. Værket opførtes flere gange med succes i koncertverdenen. Det er senest udgivet på Dacapo sammen med andre sange af Poul Schierbeck.

Marinus Børup ferierede med sin familie mange gange i Blanke og opførte også et lille stråtækt sommerhus lige der, hvor Nordkilden ikke længere sprang. Man ser fra hans pen adskillige digte, hvor han glæder sig over Fyn. Nok vil de færreste i dag kende denne digter.

Portrætfoto af Marinus Børup.