Da det gik i fisk i Båring Vig

Af Peter Storm, Middelfart

Det er dejligt, når læsere fortæller, at de er glade for mine små lokalhistoriske artikler. En gave og udfordring er det, når en læser fra Nørre Åby som her har givet mig et praj om en spændende historie. Den starter sådan her.

Læge Andreas Munck fra Brenderup var en musisk sjæl, der kunne finde på at sætte sine tanker på muntre vers. I 1907 skrev han om fiskerne i Båring Vig, der ikke bare fangede fisk, men som jagtede hinandens fiskepladser. Netop i maj 1907 var der vedtaget en fiskerilov med nye regler for bundgarnsfiskeri. Det gav konflikter. Der var faktisk en del fiskere i hele Båring Vig fra Staurshoved til Varbjerg, der kunne komme op at toppes. Hvad skrev den gode læge?

Sådan gik det til forleden.

Da med et var ude freden,

fra den fem’te denne måned

ej man mer hinanden skåned.

Thi da kom den nye lov –

nogle fandt, at den var grov,

andre tænkte bare: Hov!

nu skal vi sku ha lidt sjov.

Jens og Lavs og Niels og Pedder,

og hvad de nu alle hedder,

spekulered nat og dag på

bundgarnspladser at få tag på.

Alle bugtens Møllere

drøfted ved lidt øllere

eller ved en lille punch:

Hvordan får vi Lillelunds?

Fisker P. Møller, Blanke Mark blev regulært sagt skidesur og skrev en svarvise:

Med et slår fantasien løs

og får poeten helt til søs.

Der brise er, og der er vind

alt for hans ondskabsfulde sind.

Vil han som digter gøre grin,

brug knap så skarp en medicin.

Men bøller i København,

de er vel nok for ham et savn.

Det var blevet moderne tider med ballade og avispolemik. Vi genkender fiskerne af den kendte Møller-slægt og den kultiverede læge. Der er dem fra Båring Vig med vand under kølen og dem fra København hidført med damptog.