Babel og bavl

Når man kører fra Føns mod Fønsskov, så kommer man til et sted, hvor der på kortet står Babel. På højre hånd ligger sidst det hvide hus på bakken. Det ligger nærmest på grænsen mellem Fønsskov og Føns, der hører til samme sogn, men altid har været at betragte som to forskellige samfund. Man talte vist i gammel tid, om de fine i Føns (hørgarnsenden) og de mindre fine på Fønsskov (blågarnsenden).

Her er den lange halvø smal og lav. Her ser vi ud til bæltet den karakteristiske sylteng, hvor vegetationen har tilpasset sig blandingen af det ferske og salte vandmiljø. Herefter dukker resterne af Wedellsborgs hovedgård Sparretorn op ud mod bæltet. På den modsatte side ligger først den dobbelte landarbejderbolig og dernæst den helt nye skovfogedbolig, der afløste det nedbrændte smukke skyttehus, der lå lige ud til vejen.

Forinden man når så langt er der en høj bakke som vejen skal op over. Og i ældre tid var bakken måske endnu højere, da vejen er afgravet noget på toppen. Er dette så Babel, fordi det er et højt sted som Babelstårnet? Eller måske har der på grænsen mellem de to lokalsamfund været en bibelsk eller sproglig forvirring?

Ser man imidlertid på matrikelkortet fra 1810, så er det nu det lave engområde, der betegnes ”Babels Mark”, mens marken højere oppe kaldes ”Simenlange”, hvad det så end kan betyde? Babylon lå som bekendt med sit frodige land mellem floderne Eufrat og Tigris.

Man må dog sige, at denne mark er det rene vrøvl eller bavl (ordet kommer af Babel) i den forstand, at jorden her var ret så uanvendelig med sin våde bund og tilmed jævnligt oversvømmet af det salte vand fra bæltet. Let har det ikke været at dyrke denne forvirring. Mon ikke det er heraf navnet er opstået? Oftest er et stednavns mening ligetil. Dengang har man ikke set med snævert æstetiske øjne på landskabet. Der har indgået jordnære og nyttemæssige synsvinkler i betragtningerne.