Tre generationer Sabroe fra Middelfart

Den 12. marts 1763 mødte Thomas Thomassen Sabroe på Rådstuen i Middelfart for at erhverve borgerskab som købmand. Han var da 31 år og af hans papirer fremgik, at han var født i Aarhus og der havde stået i lære som købmand og var blevet svend. Han søgte til Middelfart og blev svend i købmandsgården på det vestlige hjørne af Mørkegyden (Grønnegade) og Algade hos købmand Jens Hassel, der afgik ved døden og efterlod hustruen Anna Barbara Mohr. Hun giftede sig så med sin købmandsvend og sikrede ægteskab og forretning. Imidlertid døde også hun efter et par år og købmand Sabroe giftede sig på ny med jomfru Charlotte Maria Henrichsen. De fik tre sønner. Hans anden hustru fik trist nok også et kort liv. Købmand Sabroe kunne ikke redde forretningen og måtte sælge i december 1767. Siden hører vi ikke meget til ham. Måske boede han en tid i et lille hus i Søndergade. Han bliver begravet i Vejle 1801.

Hans mellemste søn, Christian Ivar Sabroe, der blev født 1768 anføres som skipper og købmand. Han bliver gift to gange. Han er med til at genstarte Marsvinsjægerlauget i 1818. Han udtræder af lauget i 1828, hvor han har fået stilling som rorskarl ved toldvæsenet og derfor ikke kan følge jagten. Omkring denne tid klarer han sig skidt. Han er forinden gået konkurs og må bo til leje hos en ældre vognmand Conrad Cay i Knorregade 2. Hans første hustru dør 1819 og et par år efter gifter han sig igen. Siden er familiens bopæl Skovgade 2. Han dør i 1848 og hans yngre hustru dør 1873.

En søn af forannævnte, Thomas Christian Sabroe født i 1803 bliver 18 år gammel også optaget i Marsvinsjægerlauget, hvor han står opført, indtil han udelukkes i 1830, da han aldrig havde deltaget i jagten. Det er nu ikke så mærkeligt. Han var nemlig søgt til Flensborg, var sømand og blev gift. Han havde dog som andre af laugets medlemmer på langfart hvert år betalt et mindre beløb for at blive stående i lauget. Han gør det ganske godt, bliver kaptajn og fører i mange år store sejlskibe, der går til St. Croix i Dansk Vestindien. Man kan finde notitser i aviserne, der fortæller, når skibet er på vej til Flensborg med sukker og rom eller den modsatte med forsyninger. Hustruen dør 1852, 47 år gammel i Flensborg. Han selv dør 1867 også i Flensborg.

Vi ser her tre generationer Sabroe med hang til handel og søfart. De går på med krum hals, men med forskelligt udbytte. Jeg selv hidrører på min mors side fra slægten Sabroe i Aarhus og glæder mig over at finde spor af den her i byen.

PS. Jeg husker, jeg for en del år siden stødte på et ofte brugte litografi af Christianssted på St. Croix, der skyldtes Thomas Christian Sabroe. Jeg måtte lede efter det og her er en gengivelse af det smukke billede dateret 1839 og trykt hos en kunstner og stentrykker i Flensburg, Johann Friedrich Fritz. Det kan være en passende illustration.

Malet portræt af skipper Thomas Christian Sabroe.