← Peter Storms klumme

Flæghuset ved Tybrind

15. oktober 2026 · Peter Storm · Flæghuset, Tybrind, Husby Sogn, Eskør Mark · 1887–1900

Sort-hvidt fotografi af det nu nedrevne bindingsværkshus Flæghuset ved Tybrind.
Foto: Peter Storm

En levende skildring af dagliglivet som landarbejdersøn i 1890'ernes Husby Sogn. Læs om livet i det nu nedrevne Flæghuset, arbejdet på Tybrind og barndommens minder fra en tid med dampdrevne tærskeværker og de første cykler.

For nogle år siden kom jeg på en levnedsbeskrivelse af Hans Arent Jensen udgivet af Lokalhistorisk Arkiv for Ejby Kommune, Publikation nr. 26, 1996. Den er velskrevet og fyldt med oplysninger fra 1890ernes dagligliv på landet set med en landarbejdersøns øjne. Den kan godt læses et par gange. Den er god at blive klog på.

Hans Arent Jensen blev født den 23. november 1887 i Flæghuset på Eskør Mark i Husby sogn. Huset er for længst revet ned. Det lå ved det store eng- og græsningsområde, der kaldes Flægen ved udløbet af Hygindbæk syd for Tybrind Hovedgård. Navnet flæg må stamme fra de mange planter med skarpe flægblade, der vokser i mose og eng. Man kan i forbindelse med et guldbryllup for Mads Hansen og hustru i Eskør omtalt i Fyens Stiftstidende den 26. oktober 1891 læse, at parret den 1, november 1857 flyttede til Flæghuset, hvor de passede kreaturer for 26 gårdmænd. Det er nok året for husets oprindelse og formål. Herfra kunne parret passe de dyr, der kom på græs i sommerhalvåret på Flægen. I samme artikel nævnes, at Flægen i 1871 blev lagt ind under Tybrind og at parret fortsatte med deres bestilling. De kom året efter til at opleve den store stormflod, der ødelagde bindingsværkshusets fundament og vægge.

Man kan senere gennem annoncer i den lokale avis erfare, at forvalter Teisen på Tybrind efterlyste får til græsning på Flægen mod at ejerne deltog i høstarbejde på hovedgården. Hans Arnt Jensens forældre daglejer Niels Henrik Jensen fra Indslev og Pederlene Madsen fra Husby er nu rykket ind i Flæghuset, hvor de fik en anseelig børneflok. Flæghuset har formentlig ligget ganske tæt ved dæmningen over Hygind bæk.

Hans Arnt Jensen fortæller, at der ikke hørte jord til huset. Alligevel holdt familien en ko, 3-4 får, en fedegris, høns og ænder. Man har i stor grad kunnet klare sig selv. Han fortæller, at nok var familien fattig, men at man aldrig manglede mad. Faderen tjente som daglejer på Tybrind, hvor han var en betroet mand, fordi han havde forstand på maskiner. Det var således ham, der fyrede op i det dampdrevne tærskeværk. Det var også ham der kørte med hovedgårdens nymodens selvbinder, der var en stor attraktion på egnen.

Der var seks gårde i det nærliggende Eskør. På en af disse kom Hans Arnt Jensen allerede ud at tjene 10 og et halvt år gammel. Skolegangen foregik på den ny og velbyggede skole i Husby, hvor der var en førstelærer med fast bopæl og en andenlærer, der havde et værelse. Andenlærerne skiftede hyppigt, når de havde fået stilling som førstelærer andetsteds.

Der er mange gode iagttagelse om stort og småt. Det var tiden, hvor de første cykler kom på vejene. Det var lægen og sygeplejersken, der havde de første cykler. Efterhånden bredtes de ud til hvermand og hverkvinde. De sidste måtte lægge kjolen op, så de kunne træde uhindret i pedalerne. Allerede dengang badede man i Lillebælt om sommeren. Dog karlene et sted og pigerne et andet sted. Man brugte jo endnu ikke badetøj. Vi hører om højtider og fester. Ja hæftet er en sand guldgrube, om man vil ud på landet i 1890erne.

Foto af det nu nedrevne Flæghus.

#Dæmninger#Landbrugshistorie#Slægtshistorie#Socialhistorie#Tybrind

Flere klummer