Henner Friisers Hus — vores historiske ikon
Foreningen ejer det historiske hus, som lånes ud til Middelfart Museum. Læs mere om husets 430 år lange historie.

Henner Friisers Hus er et smukt gavlhus fra renæssancen, som er opført omkring år 1580. Bindingsværket er bemærkelsesværdigt og tidstypisk. Hver etage er fremskudt i forhold til den underliggende etage ved hjælp af bærende bjælkeender og knægte på facaden. Fra 1705 til 1870 var der gæstgiveri, hvilket var attraktivt i en travl færgeby.
Huset har navn efter Henner Friiser, som ifølge Arild Huitfeldts Danmarks Riges Krønike fra omkring år 1600, var hjulmand, og i 1252 slog Abel af Danmark ihjel. Henner Friiser havde så vidt vides ingen tilknytning til Middelfart, men optræder i B. S. Ingemanns roman Erik Menveds barndom, hvor Friiser er som færgemændenes og marsvinejægernes formand, og bor i Brogade 8.
Middelfart Museumsforening blev stiftet i 1919, og i 1920 overtog og indrettede museet huset. I 1928 istandsatte museet bygningen sammen med Nationalmuseet, og her fandt man et kalkmaleri på en af væggene på 1. sal. Dette sket igen i 1990, hvor taget blev lagt om. I 2010-2015 blev bygningen gennemgribende restaureret, hvor også facademalingen blev bragt tilbage det originale udseende.
Huset har siden restaureringen fungeret som museum og er i dag ejet af Middelfart Museumsforening.
Flere nyheder
- Medlemsblad 202611. august 2026
- Fornyelse af medlemsskab11. august 2026
- Se tidligere medlemsblade15. marts 2025